En lettere amputeret Familien Djernes

tager turen 15.000 km sydøst-på

The Australian Tour 2009/10

 

 

 

 

 

Lad det være sagt  med det samme: Vi forventer absolut ikke den store læserskare på nedenstående, men til de få rå er her vores dagbog fra turen.

Dagbog 18.11.2009

 

Dejlig start på dagen. Vi stod op i ro og mag kl. 0715, og Jens fik kørt Frida i skole til kl. 8 uden stress. Han nåede endda tilbage til Stevnstrup, så vi kunne køre sammen ind til banegården i Randers, hvor toget afgik 0846…

SPÆNDING

I København fik vi lige en sandwich før toget gik til lufthavnen – og vi var i lufthavnen allerede 1245, altså mere end tre timer før afgang, som stod til 16.05… Der kunne de fortælle at al trafik var forsinket til og fra London, så advarselslamperne begyndte at blinke da vi gik til gaten og satte os til at booke camping og surfing instruktør syd for Brisbane ved Byron Bay…

Ret hurtigt blev vores afgang opdateret med en udsat tid til 16.35, så vi slog koldt vand i blodet, og stenede egentlig behageligt indtil 16.10.

OVERRASKELSE

Pludselig blev vi revet ud af vores lille tåge – de kaldte over højttalerne at gaten var lukket, og at vores fly kun ventede på Lars og Jens Djernes – de havde i mellemtiden fremrykket afgangen igen, og flyttet gate! Ups…

Men vi kom med i al hast – og kom ombord på flyet, som dog fik lov at vente endnu ½ time ved gaten, før vi rullede ud til afgang…

I flyet gyngede og rullede det hele i stormen, som over dagen havde taget til. Spændende – og endnu mere spændende da vi skulle i luften! Flyet lettede bogstaveligt talt sidelæns, men computeren gjorde det godt, og fik os hurtigt op op op og mod EngelandJ

SPÆNDING

I London skete så dagens begivenhed… Da vi forlod flyet og gik igennem security, kunne Lars erkende at passet ikke længere var i lommen – men derimod formentlig stadig i flyet vi lige havde forladt – i lommen på sædet foran! L

PANIK

Forsøget på at vende om blev hurtigt blokeret af personalet, som sagde at vi under ingen omstændigheder kunne komme tilbage til flyet pga. sikkerhed…

IRRITATION

Så vi måtte direkte til customer service, som iværksatte en eftersøgning for os… Eller det sagde de i hvert fald at de gjorde. En halv time efter var de gået til pause ved disken, og hverken passet eller nogen meldinger var dukket op.

FRUSTRATION

Sådan gik aftenen faktisk mere eller mindre. Så da klokken blev godt 20 fløj flyet videre til Aberdeen, formentlig med passet stadig i lommen…

Uden pas, ingen videre rejse, så vi måtte i stedet slukørede smutte ind til London uden bagage eller godt humør, men fandt da hurtigt et billigt hostel, hvor vi hoppede direkte i seng.

SKUFFELSE

 

19.11.2009

 

Derfor vågnede vi også uden problemer til kl. 8 hvor vi hurtigt gumlede noget morgenmad, og smuttede indad mod den danske ambassade, for at få et midlertidigt pas til Lars.

GÅPÅMOD

Vi fik en akut-tid til kl. 1145, men fik allerede kl. 930 et ansøgningsskema, hvor vi kunne se at de skulle bruge en anmeldelseskvittering fra politiet for at kunne udstede et nyt pas. Os af sted til fods efter den nærmeste anviste politistation, Chelsea Police Station.

LETTELSE

Politistationen var midlertidigt lukket pga. ombygning…

I stedet hurtigt ind i en taxa mod Kensington Gardens Police Station, som til gengæld brillerede ved at afvise os!

SKUFFELSE

Vi skulle tilsyneladende have fået et stempel fra ambassaden, for at kunne bevise vores identitet, og at vi var statsborgere i det pågældende hjemland!

VREDE

I stedet tilbage mod ambassaden, hvor vi heldigvis blev trøstet med, at de alligevel kunne klare sig uden anmeldelse, hvis jeg skrev under på en tro og love-erklæring…

BUREAUKRATI

Til sidst kunne vi altså ”nøjes” med 4 udfyldte skemaer, 4 timers ventetid på ambassaden, og til sidst et opkald til Lasse fra My Planet, for at få udstedt et fornyet visum til det nye, midlertidige pas.

HÅB

Så klokken 1330 smuttede vi igen mod Heathrow. Check-in og security check. Et sidste check-up på at vores baggage nu også var kommet til terminalen, og var på vej sammen med os – og så direkte ind på en bar og få en gang pasta og en øl… Ahhhh!

Endelig på vej – 24 timer forsinket, men humøret atter højt efter en ordentlig rutsjetur!

FORLØSNING

 

20.11.2009

 

Tja… Der er vel ikke så meget at fortælle om 23 timers flyrejse? Det blev heldigvis knap så spændende, da vi først var kommet ombord, som det var da vi forlod København. Vejret var fint, og bortset fra British Airways’ dårlige plads i kabinen var alt som det skulle være fra London til Singapore. Jens fik til sidemand en britte, som havde boet de sidste 36 år i Singapore, Thailand, Cambodja, Thailand og Hong Kong. Han var meget glad for asiatiske piger! Og så havde han skarpe meninger om de forskellige samfund, som han lystigt delte ud af – slet ikke så dårlig underholdning!

Personlig underholdning var der mindre af i Qantas Flyet fra Singapore til Brisbane. Alt andet var til gengæld bedre! Aldrig mere British Airways – så let er det vist…

 

21.11.2009

 

Vel landet i Brisbane skulle det så alligevel lige drille igen…

Bemandingen i London, Heathrow, syntes åbenbart alligevel ikke at vores bagage skulle forkæles med en tur downunder – der skulle en reminder til fra Brisbane, før de opdagede at vores rygsække stod ensomme og forladte i et hjørne i terminal 3! Qantas udleverede et sæt flatterende joggingtøj, en toilettaske og 200$ som trøst, og lovede os ellers bagagen mandag. Som om man turde håbe på det!

Det slog os dog slet ikke ud. 20min senere stod vi ved vores nye vidunder af en camper og fik instrukser, og yderligere en time senere var vi i Wolworth og snolde vores 200$ op på 2 par badeshorts, 2 t-shirts, 2 par sandaler, en australsk telefon og et madlager til turen. Fint-fint!

Derefter smuttede vi en tur til stranden, inden vi hentede Evie ved 14.30-tiden. Hun stod klar med hele sit habengut pakket og klart til afgang. Hun flyttede ud ved samme lejlighed – så vi kørte det hele ud til en veninde, før vi sammen drog nordpå mod Fraser Island.

Vi valgte Noosa Head som overnatnings-sted. Heldigvis. For da vi havde taget en dukkert på stranden syd for Noosa, fandt vi ud af at Anne-Sofie og rejsemakkeren Anne boede på et hostel inde i Noosa!

Derfor endte aftenen med at vi fik et par kander øl og en hyggelig sludder på et tilfældigt hostel i en tilfældig Australsk by med et par tilfældige Randrusianere. Perfekt!

Til gengæld ”gad” vi jo så ikke at køre bagefter igen, så vi parkerede bare camperen langs nogle buske ved hostel’et, og smed os derind hen på aftenen. Evie og Jens et par timer og en ægge-kamp (?!) efter Lars, som blev ramt af jetlag ikke lang tid efter midnat…

 

22.11.2009

 

Efter en gang Bacon&Eggs fra morgenen med Anne-Sofie og Anne, spurtede vi til Hervey Bay, hvor vi nåede færgen til Fraser Island i sidste øjeblik. Vores billet sagde afgang 12.30 – men færgen var allerede på vej fra kaj, da vi råbte dem an 12.02.

Fraser Island viste sig fra den venlige side da vi ankom. Udsigt til 30graders lækker varme, et lækkert ressort med lækkert pool-område, og en lækker villa med spa på terrassen. Ikke dårligt…

- Og det var i nævnte rækkefølge hvad resten af dagen gik med.

 

23.11.2009

 

Dagen stod på rundtur på øen Fraser. Med afgang kl. 08 fra vores ressort drønede vi dagen ud rundt til det ene mere lækre sted end det andet. Fra mangroveskov, gummiskov og subtropisk regnskov til drikkevands-bække og søer. Bortset fra Evies tendens til køresyge kunne dagen faktisk ikke blive mere lækker – men det kan faktisk kun fortælles med billeder…

Nå ja, og så havde vi et hyggeligt lille celebrity-encounter, da Tim Vladimir var den tredje (fjerde) dansker med vores bus. På ferien rundt med kone og 4mdr’s barn, valgte han klogelig at lade dem blive hjemme på ressortet, da den stod på terrænkørsel og Bumletur med stort ”B”.

 

24.11.2009

 

I troen at det ikke kunne blive et problem, troppede vi glade op nede i biludlejningen på ressortet, for fra morgenen at leje en 4hjulstrækker så vi kunne køre til de mere øde steder på øen. Det viste sig dog også at være eneste biludlejning på øen – så der var alt booket frem til 29…

I stedet nappede vi et kort med vandreruter, og begav os ud på en 25km’s én af slagsen op til Lake McKenzie og hjem igen. Fed fed tur – og fed fed forbrænding vi kom hjem med efter 2½ time i den kraftigste sol på den hvideste sandstrand i det klareste vand.

 

25.11.2009

 

Sat til at skulle sejle over til fastlandet igen kl. 14 fik vi fremrykket det til kl. 10.30. Vi var alligevel oppe kl. 6 som de foregående dage, så der var rigeligt tid til et par timer ved poolen efter morgenmaden, inden afgang. Det betød så til gengæld at vi kunne nå at sætte Evie af i Brisbane igen samme aften (hun skulle ud til en ven) og samtidig nå nedad mod Byron Bay, hvor vi ville have surf-undervisning torsdag d.26!

Evie nåede vi også sagtens at sætte af. Men hun ville sættes af inde i downtown Brisbane – så da hun havde fået et farvelknus sad vi 2timer i trafikken før vi kom helt udenfor Brisbane! Vi havde dog sat os for at nå til Byron, så efter stop ved en surf-butik samt lidt rekognosering i Surfers Paradise og en pause med kokkerier på motorvejen, nåede vi til Byron Bay ved 21tiden lokal tid. Det vil sige vi sov 21.10 og igen 21.30, efter at være blevet smidt væk fra det første sted vi havde parkeret camperen…

 

26.11.2009

 

Vi stod op til solopgangen igen igen igen (kl.6 lokal tid) og sprang direkte ned til bølgerne. Fra morgenen af fik vi havregryn, kaffe og kakao til synet af de lokale surfere, som boltrede sig fra morgenen. Niceness for alle pengene!

Kl. 09 mødtes vi efter aftale med de lokale surf-pushere, som stod for underholdningen indtil middag. Vi boltrede os i de lækre bølger i tre timer, og imens Jens fik pudset færdighederne af, fandt Lars hurtigt ud af at komme fra start. Første bølge første dag på board, og han red bølgen helt ind til kysten! Ros til instruktørerne!!!

I Byron smuttede vi efter middag ud til en Gourmet Meatpie fabrik, hvor vi havde fået et lækkert tip. Klokken 13 hev de nemlig dagens produktion ud af ovnene, og vi kunne købe lækre lækre pies for næsten ingen penge! Til gengæld var alt andet i byen oversvømmet af turister, og priserne derefter, så efter en hurtig rådslagning smuttede vi i stedet ud til Australiens østligste punkt, Cape Byron (efter Lord Byron selvsagt) snuppede et par billeder fra et lille udsigtspunkt, og kørte derefter nordpå langs kystvejen tilbage til Surfers Paradise. I Surfers Paradise parkerede vi ved Miami Beach på en Caravan Park og lejede et par longboards, hvorefter vi snuppede den sidste time i bølgerne. Ikke så rene bølger som nede ved Byron Bay dog – så heller ikke så stor en succesoplevelse, men til gengæld ømme muskler da vi traskede tilbage til vognen og fyrede op under en gang pasta med tomatsovs… Og en kold, velfortjent øl!

 

27.11.2009

 

I stedet for at blive nede på ”Gold Coast” flere dage, besluttede vi fra morgenen efter surf fra 6-8 at vi ville afsted. Så vi afleverede vores surfboards igen da forretningen åbnede 0930, og drønede i stedet mod vest-nordvest ind til O’Reileys i Lamington National Park. Vi tog det stille og roligt, og fik nogle gode meatpies undervejs, så vi var der godt middag, og fik booket til overnatning på en lille camping ground. Det gav mulighed for at vi kunne smutte ud på en 8-10 km’s hike op i bjerget til nogle rigtig fine vandfald! Der var også på stedet anrettet en ”tree-top walk”, hvor vi kunne gå en lille rundtur på 500m i 15-35m højde. Den var foruden en række private sponsoreret af de lokale rotary-klubber. Vi havde en rigtig fin eftermiddag, og var tilbage på camp ground tidlig aften, så vi havde god tid til at lave en gang pasta – denne gang med kød i tomatsovsen! Efterhånden som dagen smuldrede, kom dyrene frem fra krattet. Så lige før mørket kom, sad vi med små papegøjer, Wallabies, vilde kalkuner og masser af kryb omkring os! Hygge J

Hen på aftenen sad vi og fik en øl med naboerne på pladsen, og en sludder om så spredte emner som homoseksuelles ret til adoption og ægteskab, rugbrød og suverænitetshævdelse i luftrummet… Jo jo – slet ikke kedeligt!

                                  

28.11.2009

 

Oppe fra morgenen af, trissede vi stille og roligt nordpå mod Glass House Mountains, med gps’en sat til at undgå hovedveje. Det gav den lækreste trilletur op mod Brisbane langs floder og dale. Trak til gengæld også lidt på tiden, men lige meget med det! Vi var for første gang hernede på internettet i en lille flækkes internetcafé, købte ind til køleskabet - og fik os for en gangs skyld nogle hjemmelavede meat pies til frokost! Namse!

Hen på eftermiddagen nåede vi til Glass House Mountains, hvor vi på Fars opfordring brugte de opstille BBQ’s, og grillede nogle 500g’s bøffer (så store som elefantfødder!) med tilhørende friske kogte majs, kartofter og rødvinssovs. Man er vel ikke på camping for ingenting!

Det blev til tidlig aftensmad, så bagefter trissede vi til Mooloolaba, hvor vi parkerede på en caravanpark ned til stranden, hvor vi for en mindre formue købte os til 500MB internet, og dermed gav os selv mulighed for at opdatere hjemmesiden! Yeai, hvis ikke det havde taget os i alt 6timer at få succes med uploading af 20MB billeder…

Til gengæld fint med mulighed for at få tjekket og svaret på mails mvJ

 

29.11.2009

 

Det blev til en kort dukkert fra morgenen af kl. 6… Vejret var fantastisk, og bølgerne opførte sig eksemplarisk. Forbandet at man så ikke lige har et par surfboards på taget alligevel… I stedet brugte vi dagen på at booke kurser ved det lokale PADI center til Jens’ Advanced-kursus, og Lars’ Wreck-speciality… Ud for byen Mooloolaba ligger et ex-Australsk krigsskib på 137 m på 20m’s vand – med nydannede koraller og efter sigende et fantastisk dyreliv. Det vil vi selvfølgelig ud til! Så har Jens også certifikatet i orden, når vi kommer længere nordpå…

Derefter kørte vi en smule vestpå til Steve Erwin’s Australia Zoo! Vi havde ikke de helt store forventninger – det er jo en zoologisk have – men det der var, var fint. Koalaerne var søde og bløde som forventet, og krokodillerne ligeså fascinerende som vi syntes i forvejen. Setup’et var til gengæld fint, og det virkede til at dyrene generelt havde gode fasciliteter.

Til aften nåede vi akkurat hjem til camperen, og fik os en eftermiddags-dukkert, før en rask lille cyklon rullede ind over, og sprøjtede mudder op i godt 1m’s højde! Nice – eller noget…

Da regnen stoppede, fejrede vi det med en tur ind til byen. Vi havde fortjent at spise ude for første gang (på egen regning), blev vi enige om…

 

30.11.2009

 

For meget blæst igen igen til at der kunne sejles ud til vraget. Og samme vejrudsigt for dagen i morgen… VERDAMT!!!

Sidste dag i november blev ret hurtigt lavet til vaske-tøj-og-ligge-på-stranden-dag. Eneste udflugt blev en gåtur rundt langs Maroochydore Rivers udmunding, hvor kitesurfere, vindsurfere og sejlbåde havde en fantastisk legedag med god vind! Vi fandt en hyggelig restaurant ud til floden, og bestilte en god brunch. Til aften hoppede vi igen igen en tur i bølgerne, og kørte så op til Coolum Mountain, hvor vi biksede en gang pasta med tomatsovs sammen. Den blev skyllet ned med en øl, og udsigt til solnedgang over Glass House Mountains. Ikke så dårligt endda…

 

1.12.2009

 

Julemåned! Dagens vejrudsigt siger 32grader og risiko for ”thunderstorm” langs kysten…

Op mod Noosa fra formiddagen, selvom vi jo egentlig havde været der før. I Noosa var det meste af hovedstranden lukket af, fordi en hær af entreprenørmaskiner var i gang med at flytte sand fra den ene ende af stranden til den anden… Sært, og dog – stranden har et lækkert surf, og et ret kraftigt tow langs med stranden, før vandet skylles ud igen i den anden ende. Vi skulle alligevel ikke bade, så fred med det. I fandt vi et vandrekort over Noosa National Park (hvor der er mange vilde koalaer) og valgte en rute på ca. 10km. som tog os hele vejen rundt langs kystlinien. Der var godt gang i østenvinden, så ude ved ”Hell’s Kitchen” var der godt gang i skumsprøjtet. Lyden af bølgerne der klaskede imod klipperne var tordnende! Fedt sted…

Da vi kom tilbage godt hængt af varmen, som havde sneget sig op over de 30, hoppede vi ind i vognen med aircondition og kørte af sted mod Bundaberg, i stedet for at campe ved Noosa, som vi egentlig først havde tænkt…

Køreturen tog ca. 3½ time, hvoraf de ca. 2 timer indeholdt den voldsomste skylle vi har fået hernede endnu. Det hele stod i ét da vi kørte op langs kysten, og motorvejen var flere steder oversvømmet – så fik vi også prøvet det!

Og så var der alligevel lidt julemåned stemning over 1.december med de grå grå skyer. Det fejrede vi med julesange på radioen J

 

2.12.2009

 

Bundaberg. Hvad har byen at byde på? Ikke rigtig noget umiddelbart… Og dog! Bundaberg Rom!!! Vi stillede til åbningstid og var med på første tur rundt på destilleriet hvor de gyldne dråber bliver produceret. Ca. 50-60.000 flasker rom om dagen!

Bundaberg er ikke specielt kendt udenfor Australien. Af den gode grund, at kun 4% bliver eksporteret. Deraf de 3% til New Zealand… MEN DET SMAGER FANTASTISK!

Den guidede tur var langt bedre end forventet, og vi fik en rigtig hyggelig sludder med bartenderen og en formand for en footie-klub nede fra Melbourne i baren hvor vi hev de første par genstande længe inden frokostJ

Derudover havde byen som sagt ikke rigtig så meget at byde på… Så efter en frokost på hovedgaden kørte vi ud til Bargara ved kysten, og spillede 9 huller på rekordtid!

En anden lokal ”attraktion” er, at stranden er utrolig vigtig for havskildpadderne, som lægger æg på strækningen! Og det er hovedsæson! Så vi tog på aften/nat-tur med rangerne, som tog os med ned langs stranden, da skildpadderne begyndte at komme op fra vandet. Det var fantastisk at se dem komme op i måneskinnet, og ”møve” deres vej op til klitterne! De første to vi så komme op skræmte hinanden så meget at de begge opgav deres foretagende, og vendte tilbage til bølgerne. Den første havde lige gravet hullet til æggene færdig, da den næste kom kravlende op over ryggen på den! Tydeligt eksempel på, at de ikke har evnen til andet end at følge deres instinkter… Den næste vi så, kravlede op til ca. midt på stranden (og dermed ikke langt nok fra bølgerne, som kan vaske æggene ud i havet) og gravede, men opgav også midtvejs, og smuttede tilbage i bølgerne. Klokken var blevet 22, da endnu en skildpadde kom op lige hvor vi stod, og fortsatte næsten langt nok op i klitten, og gav sig til at grave og lægge æg. Fantastisk! Skildpadderne registrerer ikke ret meget når de er oven vande, og derfor kan man godt komme helt tæt på dem imens de lægger æg. Da hun var færdig, begravede hun æggene, og vendte om til bølgernes sikkerhed. Derefter gravede rangeren alle 147 æg op, og de skulle så begraves lidt længere oppe væk fra vandet, så de var sikret overlevelse. Det betød at vi fik lov til at hjælpe med at bære dem ligeså forsigtigt op til deres nye hul! De havde ca. vægt og størrelse som golfbolde, men føltes mere som skrøbelige bordtennisbolde. Vi havde en rigtig god aften, og da vi kom tilbage til vores camper omkring midnat, fejrede vi det med pandekager og is, og sendte en venlig tanke til alle dem hjemme i vinterkulden.

 

3.12.2009

 

I dag stod på kørsel, kørsel, kørsel og vandretur. Vi kom først fra Bundaberg omkring kl.10, efter at vi var kommet lidt senere i seng end de sidste dage. Til gengæld fik vi ryddet lidt op omkring os selv i camperen, og fik sorteret lidt billeder fra morgenen, inden vi kørte af sted. 5 timers kørsel senere kom vi til Cania Gorge National Park, hvor vi parkerede ved foden af en række afmærkede vandreruter, og begav os opad i slugten. Cania Gorge er helt sikkert smukt – og især ved solnedgang, hvor vi var oppe ved udsigtspunkterne. Alligevel var det som om, der manglede et eller andet. Måske var det simpelthen fordi det ikke er et synderligt stort område. Vi gik de tre ruter med flest udsigtspunkter, og var tilbage ved camperen 2 timer senere. Til gengæld betød det at vi var checket ind på én af de to campingpladser kl.18, så vi havde ok tid til at lave mad og hygge med en enkelt øl. Vi faldt i snak med nogle ældre campingnisser, som kom fra Maryborough og Hervey Bay – den ene dame med danske forfædre. De ku lide Carlsberg, og lalala, de kendte Mary, men havde først fundet ud af at Danmark havde tropper i Afghanistan, da de så at Mary havde besøgt dem... Men det var meget hyggeligt, og så gik aftenen med det.

 

4.12.2009

 

Carnarvon Gorges! Yeai! Siden vi fløj over nationalparken på vej til Brisbane, har vi begge glædet os til at komme hertil! Stedet, hvor mange af de traditionelt afbildede ”Aboriginal-kunstmalerier” findes malet i de porøse sandstensklipper, og hvor den permanente Carnarvon Creek gør den frodige slugt til et af Australiens allermest populære områder at vandre i!

Vi planlagde fra morgenen af, at vi ville køre hele dagen i dag, og så have hele dagen d.5.december i nationalparken, så vi rigtig kunne traske stierne tynde fra tidlig morgen til solnedgang. Genial plan!

Vi blev en smule utrygge, da vi efter 5½      times kørsel drejede fra hovedvejen og ind af grusvejene imod nationalparken, da der rejste sig 4 store, tætte røgsøjler op inde i bjerget. Men hey, optimismen længe leve. Det sidste håb tog rangeren på campingpladsen fra os, da han fortalte at hele slugten var historisk tør, og at en først planlagt ildebrand havde bredt sig uhensigtsmæssigt – og helt ud af kontrol… Så alle vandrestier op i ”hovedslugten” er lukket. Until Further Notice…

VERDAMT! Endnu engang…

Nå, men vi havde da købt to stk. 600g’s bøffer, som reddede lidt af aftenen, og så vil vi nu gå tidligt i seng. Hvis vi er hurtigt ude af starthullerne, kan vi nå de 9 km’s vandreture inden frokost, og så vil vi bare af sted af sted så langt vi kan nå imod Airlie Beach. Det er planen, 7-9-13, at der skal sejles imellem Whitsundays og forhåbentlig giver det mulighed for at vi kan få vores første dyk på Great Barrier Reef!

 

5.12.2009

 

Her til morgen blev vi vækket af en ”gammel” gut, som vi havde sagt til aftenen forinden, at hvis vi ikke var oppe når han vågnede, måtte han godt lige banke på. Og det gjorde han skam – inden solen var oppe over bjergkammen.

Vi kastede en hurtig omgang havregryn i kæften, pakkede camperen og kørte op til hovedcentret i nationalparken. Her fra gik vi 3 forskellige ruter som alle var smukke. Men vi gik alligevel med en snert af ærgrelse over ikke at kunne komme op i selve Carnarvon Gorge.

Omkring klokken 10.30 var vi klar til at køre fra Carnarvon National Park, med kurs mod Mackay. Turen bød på 750km kørsel – hvoraf de 300 på grusvej – hvilket var tilbagelagt inden klokken var slået 19.00. Under vejs mødte vi roadtrains, kæmpe godstog, miner, lokale seværdigheder(som fx et lukket Fort og en flugtskydningsbane – placeret med retning mod et boligområde), osv.

Vi har desuden sat flere bemærkelsesværdige personlige rekorder.

Jeg nævner i flæng:

600km med nissehuer og non-stop ”Highway to The Dangerzone” på repeat(20gange pr. time).

Turens mindste by er passeret – 2 huse, hvoraf det ene var en kirke.

Set et tog som var så langt, at ikke en gang Lars gad tælle vognene.

Fyldt 60L benzin på en 60L-tank. Ja, vi kørte 75km med lampen lysende, før der kom en åben tankstation(her nede holder de åbenbart ikke åbent for uvidende turister, om lørdagen).

I nat overnatter vi på Campingplads i Mackay. I morgen skulle vi gerne ende ved Airlie Beach. Vi har fået en omgang grillede pølser og pasta, så vi er klar til at hoppe i seng, efter et tiltrængt bad.

 

6.12.2009

 

I dag har været midtvejs-dag. Efter sen ankomst i går, har vi i dag fået vasket tøj, snik-snakket med en gammel australier, som har arbejdet 30 år som guide over hele landet, og været ude og handle lidt. Erfaringen efter i dag er, at Mackay kunne have været meget mere interessant end tilfældet er! Det tog ca. ½time at erkende, så i stedet tog vi ud og spillede 9 huller golf… I dag blev en meget mere jævn dyst end sidste tur, efter at Lars byttede rundt på håndstillingen på golfkøllen! Faktisk så jævn, at vi spillede lige op… OG, så sluttede vi de 9 huller af med bravour, ved at Jens’ sidste bold blev hamret af sted fra Tee Off, fulgt af den dumpe lyd af noget hårdt, som rammer en bil – lige ved siden af klubhuset, som lå ved 9.huls green… UPS!

Nå, men sådan noget tog de ikke så tungt i den lille klub. De tre herrer der sad og fik en øl ved klubhuset hjalp os med at lede efter bulen – men uden held. Det lod til at vi måske havde ramt en gl. pick-up, som havde så mange buler at det var umuligt at se om der skulle være kommet en ny… I stedet foreslog de, at vi afleverede udstyret når vi var færdige, og så ellers skyndte os af sted, inden resten af spillerne returnerede. Som sagt så gjort.

Her til aften grillede vi et festmåltid fra den lokale kødpusher, som havde forsynet os med lamb chops, hakkebøffer og pølledrenge, akkompagneret af majs, bagte kartofler, løg og svampe. BBQ er fantastisk!

I morgen har vi booket sejltur fra Airlie Beach. Med 2 timers køretid skal vi af sted senest 0630, så det bliver ikke sent i aften!

 

7.12.2009

 

Perfekt dag! Vi har været ude og sejle imellem Whitsunday Islands, grillet på Whiteheaven Beach, og snorklet på koraller imellem 1½ meter store Travallies og andre farvestrålende fisk! Ikke nær så farvestrålende koraller som vi har set andre steder, men det lå også inde ved kysten imellem øerne, så de er nok rimelig godt besøgt af uforsigtige turister… Desværre…

Efter sejlturen parkerede vi camperen på en plads i byen, og hoppede ud og fik en flaske hvidvin og en gang risotto. God dag! Hvidvinen blev fulgt op af et par kander fadøl. Man må så tilføje, at Airlie Beach vist kun er en fantastisk by, hvis man er 18-19år og lige er færdig med gymnasiet. Det er i hvert fald dem her er fyldt med. Men ja ja – vi regner med at trille videre i morgen…

 

8.12.2009

 

Afsted fra morgenen kom vi ikke… I stedet har vi brugt næsten 5 timer ved den lokale ”lagoon”. Det er stinger-sæson på strandene, så i stedet flokkes folk om et stort pool område, på et par tusinde kvm. Nice lille sted! Så vi har finpudset kuløren, læst lidt, spillet lidt kort og Lars har fået en gang massage – madrasserne i camperen lever vist ikke helt op til standarden hjemmefra… Så nu efter en gang internet-upload og billede-backup, er vi på vej nordpå. Vi regner med at nå Townsville i dag, eller måske Mission Beach, afhængigt af køretiden…

 

9.12.2009

 

Helt til Townsville nåede vi ikke i går. Vi slog os i stedet ned på toppen af et bjerg ved et udsigtspunkt omkring 100km syd for Townsville. Da vi vågnede om morgenen, midt ude i ingen ting, kom der selvfølgelig en dansk fyr kørende. Han anbefalede varmt rafting på Tully River! Derfor bookede vi dette da vi kom til Townsville, hvor vi desuden fik ordnet lidt praktiske sager, og nappede en tur til toppen af et bjerg (!) midt i byen.

Efter en svømmetur i lagunen i Townsville, kørte vi videre mod Mission Beach. På vejen lavede vi et stop ved Murray Falls National Park, hvilket bestemt var de 60km ekstra værd.

Nu er vi så i Mission Beach på en campingplads. Vi bliver hentet i morgen tidlig af Rafting-arrangørerne.

 

10.12.2009

 

RAFTING!

Afsted 0740 fra campingpladsen, og klar i bådene kl. 0900 ved vandværket. Yeai!

Rafting-firmaet Raging Thunder var et af to mulige arrangører. Det andet hed RnR – men Raging Thunder havde et koncept der gik på, at vi for lidt ekstra betaling fik ”X-treme”, hvilket betød færre både med færre personer, altså mere fart og mere tid til at hoppe i floden fra klipper, og svømme i de mindre vandfald på de mere rolige dele af flodstrækningen. Det var perfekt! Men dyrt… Sjovt, at instruktørerne kendte instruktøren fra American River, da Lars var på rafting med Peter og Jan. Hun var fra Cairns området…

Efter rafting hentede vi camperen i Mission Beach, tulrede op og tog en times gåtur for at forsøge at finde de berømte casowary-fugle – dog uden held – og derefter afgang imod Cairns.

På vejen kørte vi ind omkring Paronella Park. Berømt og belønnet i guide-bøgerne, men det imponerede ikke rigtigt os… Måske vi bare skulle have brugt meget mere tid der, og have taget de guidede ture med historiefortælling mv. Ikke engang deres meat-pies var værd at fortælle om!

Anyways, vi var ved Evie omkring kl. 8, og kørte først videre imod Cairns ved 10-tiden, efter et par timers hygge omkring terassebordet. Vi glæder os til at komme derud! Men i morgen står den på dykning på Great Barrier Reef, så mon ikke også det bliver ok!

 

11.12.2009

 

Vi var først i Cairns ved 11tiden, så vi hoppede bare under dynen på p-pladsen nede ved dokkene på havnen, da vi parkerede bilen. Vi var alligevel oppe før p-vagterne, og betalte kun 3$ for et døgns parkering, fordi det var noget industriværk, og lidt væk fra turistbådene… Til gengæld var bilen så utålelig varm fra i morges, at vi uden problemer var tidligt oppe, og fik morgenmad inden vi smuttede over til dykkerterminalen halv 8. Terminalen er bygget op fuldstændig som ved check-in i Københavns lufthavn. De forskellige dykker- og snorkle-både har deres skranker, og så liner man ellers op. Det er fandme organiseret! Japanske bagmænd, lugter det langt væk af! Og det er også japanske turister der er langt flest af… Faktisk var service-niveauet både ved check-in og på båden fuldstændig som at være i Japan. Der blev bukket og skrabet til den store guldmedalje! Helt anderledes end australierne normalt ville være…

Efter dykning kom Evie ind til Cairns – hun ville med ud og spise, så vi fik igen igen kæmpebøffer, efterfulgt af en tur på Blue Sky Brewery. Glimrende aften.

 

12.12.2009

 

Camperen blev ulideligt varm på p-pladsen ret tidligt lørdag, og Evie sov der alligevel også, så vi trissede af sted ud for at aflevere camperen, efter at have fyldt den op igen med benzin. 4180 km. blev det til i vores kære Toyota HiAce. Fin fin vogn! Eneste afskrivning blev opfyldning af gassen til komfuret – det tog de 20$ for ligesom alle tankstationerne gør, så det er vist rimeligt nok. Den smadrede tallerken, og de stenslag div. roadtrains har påført os blev ikke bemærket – så vi kan roligt bruge AllAroundAustralia igen en anden gang!

Vi var i Gordonvale ved Evies familie til frokost-tid. Det blev første tur til deres fantastiske bager Pie-fection, som forkælede os med friskbagte meatpies og sausagerolls. Det var varmt, så eftermiddagen gik med at bade i floden oppe i Goldsborough Valley, lidt oppe i Wooroonooran National Park. Fedt. Evies brødre, Matt og Jimmy og hunden Bess (Grand Danoir/Mastiff) var med, og en af deres kammerater, Tommy, sluttede også til. Lige hvad vi havde brug for!

Aftenen stod på 50års fødselsdag hos Michaels (Evies far) fætter, Chris, som havde inviteret til den store havefest for venner og familie oppe i Kuranda. Han er smykkemager, og laver smykker af opaler! Alletiders fyr, og rigtig sjovt at møde så mange fra Evies familie!

 

13.12.2009

 

Søndag tog vi op til gården ved Millie Millie på det de kalder ”The Tablelands”. Højlandet… Evies far havde truet med at vi skulle i arbejde, men da vi først havde repareret havetraktoren, og Jens havde klippet græsset, var der ikke rigtigt mere der skulle ordnes. Så vi tourede rundt på crosserne i markerne, og tog til aften ned på pub’en og fik aftensmad og et par øl. Aftenen brugte vi på at samle brænde til et lejrbål, og faldt i søvn ved bålet på græsset i haven til den smukkeste stjerneklare aften.

 

14.12.2009

 

Stille og rolig mandag. Evie tog os på vandfalds-tur rundt omkring Millie Millie, ned over bjerget og til Josephine Falls ved Innisfail. Solen var bagende – den perfekte måde at klare varmen på! Efter Josephine Falls ned til stranden, hvor vi testede et stingernet i en lille times tid, inden vi kørte hjem til Gordonvale igen. Det tog så også hele dagen!

 

15.12.2009

 

Evies onkel har fået et nyt hus bygget af Evies far, Michael. Sidste punkt på byggeplanen var at der skulle lægges rullegræs omkring huset. Så vi fik dagen til at gå med at knokle i varmen, og fik en lille smagsprøve på hvordan det må være at være håndværker i det her klima. Pyha! Ca. 6 timers arbejde gik der til, hvorefter Jimmy og Evie tog os med til floden for at køle af igen. Vi hoppede fra trætoppene og i floden, og delte træerne med en stor ørn, som var på fisketur samme sted.

 

16.12.2009

 

Bedstes fødselsdag! Vi fejrede den med at tage op langs floden op i Wooroonooran National Park, med 4 kajakker på ladet, og Evie’s reservetante, Rosemary, med i bilen. Hun og manden Murray bor i det hyggeligste lille hus ved floden, hvor de har bygget stueetagen i sten fra floden, så der ikke sker noget ved at det hele bliver oversvømmet af og til!

 

17.12.2009

 

I dag stod på tur til Cape Tribulation! 3½times køretur nordpå langs kysten, med stop i Port Douglas til frokost, og igen oppe ved Mossman Gorge, hvor vi snuppede en dukkert i vandfaldene.

Australien svar på Highway 1 fra Los Angeles til San Fransisco. Efter små tre timers kørsel langs strandene krydsede vi ”The Trib” – floden, som afskærer ”halvøen” fra fastlandet, og dermed eneste adgangsvej fra syd ud til regnskovs-nationalparken. Jimmy havde så godt som lovet at vi ville få store krokodiller at se ved færgen… Igen blev vi skuffede…

Til gengæld skuffede strandene og området ved Cape Tribulation ikke! Her er et sted, hvor man rigtig kan få lov at føle sig lidt alene. En øde strand, med regnskov helt ned til vandet, og det fineste sand, kun præget af de tusindvis af små krabber, som nyder stilheden heroppe. Vi indkvarterede os på et hostel-lignende sted med en bar, PK’s, og brugte aftenen på at sidde alene nede på stranden, og nyde farverne ved solnedgangen, før vi tulrede op i baren. Eneste åbne bar i ”byen” bød på en enkelt eller to med de få andre gæster der boede der – ganske hyggelig aften! Ud af tre aboriginals, tre australiere og to backpackere udover os, faldt Evie i snak med en sydtysker, som snakkede dansk efter et studieophold i København. Verden er lille…

God tur, godt initiativ Evie!

 

18.12.2009

 

Hjem fra Tribulation. Desværre… Til gengæld en fantastisk tur! Australias finest! Også anden gang... Heldigvis var turen hjem ligeså god som turen op, og med to sovende børn på sædet gik det støt sydover, indtil vi var hjemme godt middag. Tror kun Jens vågnede når ”Top-Gun” soundtracket skulle genstartes engang imellem. Hjem og slappe af med en tur i floden, og ind i sofaen, hvor vi snuppede en gang Al Pacino i Scarface, før vi smuttede på pub'en med Matt, hvor de lokale gutter gav os en hyggelig aften! Evie smuttede til en farvelfest ved en af sine veninder. 

19.12.2009

 

Stille og rolig formiddag. Op til floden ved Wooroonooran igen, og dasede dér indtil frokost, hvor vi kørte ned i Gordonvale og fik et par meatpies. Matts venner kom over, og så den nye Crank-movie for anden gang imens vi fik bestilt hotel i Perth, og tjekket billetter mv… I aften har vi lovet at bestille et værelse til Matt, Evie og os, så vi kan tage til Cairns uden at skulle hentes af deres forældre. Jimmy kan desværre ikke komme med – han skal til temafest med manuskript og det hele…

 

20.12.2009

 

Sidste dag i Gordonvale… Helt mærkeligt at sige farvel til familien Hoare igen, efter at vi har haft det så godt her de sidste 10 dage! ¨

Vi kom ikke i byen alligevel i aftes. Ingen af os havde rigtigt energi til det, og Matt var alligevel så bagstiv efter at have hygget hele dagen, at vi umuligt kunne have fået ham med ind nogen stederJ

I stedet nappede vi en gang ”The Julekalender” som Evie havde liggende, og fik en øl hjemme i sofaen.

I dag har vi været oppe i Kuranda igen – byen hvor vi også var til 50års fødselsdag i forrige uge. Rigtig hyggeligt sted! Evies forældre tog os med derop. Vi var ude ved de store vandfald udenfor byen, og op igennem skoven, før vi slentrede rundt i gaderne i den gamle hippie-by. Vi troede før vi tog derop, at vi skulle kæmpe os igennem turist-skarerne. Det blev der heldigvis ikke noget af. Til gengæld havde vi en super dag, som vi sluttede af med at køre ned og bade i floden med Michael.

 

Mindre perfekt stod det til i Danmark…

Vi, Ib og Inge-Lena startede i fin stil fra Stevnstup med naboen som chauffør til banegården. Ordentlig krammer til Lene, aldrig har vi været så længe væk fra hinanden. Tog til tiden – og en smuk tur gennem sneklædte Danmark. SMS’er sendes, nu er vi på vej! Sommerfuglene i maven lægger sig og glæden over at være på vej kommer. I lufthavnen fik vi hurtigt tjekket ind, så vi ikke behøvede at vente til 2 timer før afgang. Dejligt. Gode butikker, god lounge, så det var ren afslapning indtil lige godt 18.30 hvor Ib kort meddeler aflyst fly til Frankfurt.

Shock! Ikke panik, men alligevel... Mange stod uforstående ved skranken… Hvorfor? Hvad nu? Jamen det er jo jul! Ingen svar fra Lufthansa, blot aflyst…

Vi var heldige at få booket om, men først fra tirsdag morgen. Ikke meget andet at gøre end at komme væk fra lufthavnen… Med Metroen - og så fik Lilli lige et besøg, inden vi flyttede ind på Ascot i København.

Sengetid men alligevel ingen aftensmad. Restauranten lukket åbenbart på sådan et hotel, så det bliver en burger på McDonalds. Elendigt! Men måske bedre end at gå sulten i seng.

 

21.12.2009

 

Afgang til Perth 10.35 sagde kalenderen. Sidste farvel til familien Hoare, og af sted – i god tid for en gangs skyld! For en gangs skyld en flyvning, hvor vi havde dagslys hele vejen, og dermed kunne nyde hele turen ud over Great Barrier Reef, ind over ”The Tablelands”, henover den røde midte med flot udsigt til stenen (mellemlandede ved Ayers Rock) og ned over landbrugsområderne ved Perth. Helt perfekt!

I Perth strøg vi direkte til Freemantle, hvor Jens viste rundt i gaderne, som dog har ændret sig noget siden sidst han var her… Det var i hvert fald forklaringen på den manglende stedsans…

Heldigvis kunne vi finde til havnen, hvor det lækreste bryggeri har indtaget marinaen med god mad og forrygende øl, serveret i rigelige mængder. Little Creatures. Her kommer vi helt sikkert tilbage til!

 

København:

Tidligt oppe for at spise en dejlig morgenmad. Vi fik sendt et par beskeder – og så op i seng igen. Havde man bare kunnet sove dagen og natten med, så tiden kunne gå lidt hurtigt.

Et par opkald til My Planet, hvor Lasse mente at det da vel var forventet, at vi nu sad og ventede p.g.a. snestorm over Frankfurt… Det var ment som en joke, men…

Forsikringen var på dupperne – og lavede straks en rapport. Alt skulle bare sendes til dem. Regning på  hotel og forplejning. Vi havde talt om Tivoli, men ved dagslys med alle de andre mennesker, kulden, og en ikke-opstemt-kone, traskede vi i stedet parallelt med Strøget. Vi mødtes med kusine Louise på restaurant Gammel Strand og spiste en dejlig frokost. Havde set der var kirkekoncert i Holmens kirke, men den var dog udsolgt… Pyt med det. Vi tog i stedet en tur tilbage over Strøget, hvor vi fik prøvet nogle varme frakker. Det er jo pokkers koldt i Danmark!!! Vi var jo klædt på med let jakke og (heldigvis) vandrestøvler, til varmen som vi stadig håbede på vi snart ville nå.

Dagen sluttede med en god middag på forsikringens regning, et meget varmt karbad - og så ellers på hovedet i seng.

 

22.12.2009

 

Sydover mod Margaret River. Vi smuttede fra morgenen af med toget til Bunburry, hvor Lloyd tog imod os, og bød på en lille guidet tur sydover langs strandene. Herligt. Endeligt fremme. Hvis så da bare vi kunne have haft Mor og Far med hernede som vi havde regnet med… Men hvad, vi kan åbenbart ikke vinde hver gang, viser erfaringen jo…

I Margaret River cruisede vi rundt et par timer, før vi endte nede på pub’en med en gang bajsere, efterfulgt af ”tea” og rødvin. Anne sluttede sig til efter lidt tid, og glædede sig over, for første gang at kunne tage Jens med på pub’en uden at gøre sig til kriminel i sagens tjeneste.

 

København:

 

I Danevang vågnede vi meget tidligt. Vi tjekkede lige hurtigt på tekst-TV om der var aflysninger. Det så det ikke ud til, men da vi alligevel var vågne, stod vi op og tog en tidlig Taxa til lufthavnen. Der var superlang kø ved check-in… Godt vi kom tidligere – det tog godt nok lang tid.

Endnu engang tilbage i afgangshallen… Var der nu noget vi havde glemt at købe forleden? Det var der ikke – i stedet af sted til loungen for at spise morgenmadJ

Den serveres nemlig ikke før 04.30 på Ascot…

Og hvad skulle man så opleve? Flyafgang til tiden!!! En familie vi mødte forleden havde også fået billet til denne afgang. De skulle til Melbourne.

Flyet vi skulle med videre gik fra Zürich til Singapore. Det gik tjept! Der var vel kun omkring 1 time fra ankomst til afgang, så fint med det. Vi var godt nok ved at være lidt trætte, men alligevel blev det ikke til megen søvn på turen… Singapore var lunt men med småregn. Her fik vi et dejligt bad, en ekstra gang morgenkaffe – og så ellers ud til gaten.

 

23.12.2009

 

Lillejuleaften… Og hvilken lillejuleaften. Endelig havde vi Mor og Far på flyet, og så havde vi jo lige et par småting vi gerne ville have ordnet. Vi havde jo lovet Anne og Lloyd en gang julemad d.24 om aftenen. Og hvad er den vigtigste ingrediens til julemaden? Ris a’la Mande! Nemlig, ja! Så vi var oppe 0530, for at kunne nå ned og tjekke surfet inden vi skulle ind og handle ind til herlighederne. Shoppe shoppe shoppe, drikke kaffe, kaffe, kaffe, og så hjem og koge risengrød til i morgen. Vi var færdige med indkøb, risengrød og klargøring kl. 11, og så blev Lars sat af inde ved Lloyd, hvor han overtog RangeRoveren for at køre op efter den ældre generation. Jens tog i stedet på rundtur ved drengene, som er hjemme i byen til julen.

 

I Singapore startede dagen også fint. Det var en flot og meget rolig lufthavn at besøge! Måske gulvtæpperne dæmpede den megen rejseaktivitet. Igen afgang til tiden – og fin flyvetur til Perth. Ingen klage over Singapore airlines – FØR BAGAGEN MANGLEDE I PERTH!!! Så var panikken ved at melde sig alligevel. P.. og L… det passede os ikke… Men Lars stod pænt klar for at modtage os – og hvad, vi fik 200$ af flyselskabet i hånden… Men det gør det nu ikke.

Dejlig bil, dejlig tur tilbage til Margaret River, pænt af Lloyd at låne os sin Range Rover til lejligheden. Godt vi havde chauffør, for jeg er ikke sikker på at den venstrekørsel passede til en træt rejsehjerne. Underligt som de modkørende var kommet over i den forkerte vognbane hele tiden.

En kort pause med lidt indkøb af tøj, en med lidt mad, og så var vi ellers hjemme hos Lloyd og Anne kl. 2100 til et glas dejligt lokal rødvin, lidt ost og en hyggesnak. ENDELIG. Jens var endt med at tage i byen med drengene, så vi tulrede med Lars hjem til vores feriehus ude ved stranden, hvor vi efter 4 hektiske dage hoppede i seng ved midnatstid. Og efter sigende snorkede i stereo efter mindre end 1½ minut…

 

24.12.2009

 

Juleaftensdag… Mor og Far var NÆSTEN friske, da Singapore Airlines ringede kl. 0600 at de havde den første af kufferterne klar, og at den næste ville komme kl. 14.40… Men at de altså først kunne levere dem på tirsdag d.29… Vi ku ikke engang være overraskede…

Juleaftensdag blev derfor fra morgenen af til en gang ringen rundt, afbrudt af de sidste handlerier. I sidste ende reddede Lloyd og Annes datter, Holly, os da hun kørte omkring lufthavnen og hentede den første kuffert til os, og fik arrangeret at den anden i morgen blev leveret ved Annes søster, som så tager den med herned til os… Dejligt med en hjælpende sjæl! Vi var jo så dejligt tidligt oppe, så til frokost kørte vi færdige med det meste ned til stranden, hvor vi mærkede den første smule julestemning sænke sig over en frokostsandwich med udsigt til Surfers Point.

Eftermiddagen gik med afslapning og lidt sightseeing, inden vi smuttede ud til hytten igen, for at få and og flæskesteg sat i ovnen, og de brunede kartofler gjort klar.

Midt i det hele kom Jens hjem med kufferten, som blandt andet indeholdt gaver fra Lars’ kæreste Mette. Deriblandt en før-julegave med en jule-cd, som de sidste timer holdt os fast i julefølelsen, midt i al andeduften og de brunede kartoflerJ TAK METTE!

 

 

25.12.2009

 

Juledag stod jo på den australske jul. Vi sov lidt længe fra morgenen af, men var da inde ved Familien Shephardson omkring kl.10. Derinde stod den på frisk frugt, ost, croisanter, frisk juice, champagne – ja den helt store gang hvad-vi-har-der-er-lækkert! Derefter stod den på gaveudpakning i stuen, hvor vi havde en rigtig hyggelig formiddag!

Ved middagstid kørte vi ind til Familien Middleton, som var Jens’ anden værtsfamilie hernede.

Der var hele familien også samlet, og vi nåede lige at få en sludder med de fleste, inden de hoppede til bords, og vi kørte hjemad til Marmelade Lodge. Dog med et stop undervejs i Anne og Lloyds pool.

Jens og Ib tog efter en let frokost til stranden, imens Lars og Inge-Lena tog en slapper på terrassen. Til aften skulle vi igen ind til Anne og Lloyd til den store familiemiddag.

Vi havde en rigtig hyggelig aften omkring bordet, hvor hele familien lod til at være samlet – og Mor og Far fik rigtig udfoldet deres engelske, som dog stadig kræver fuld koncentration at formulere. Også julemanden var omkring med de sidste pakker til de nytilkomne, og Anne holdt en lille tale for danskerne som deres ”søn” Jens havde taget med hjem.

Alt i alt har vi haft et par rigtig hyggelige dage med en gang anderledes julehygge – der har ikke været den sædvanlige stemning over det, men hold op hvor er vi bare blevet godt modtaget og taget med ind i det australske familieliv. Vi sov igen usædvanligt tungt, da vi lod hovedet falde til puden et stykke over midnat.

 

26.12.2009

 

2.Juledag har vi i dag fejret med sol, sand, strand og vand.

Jens havde i går til julemiddagen aftalt med Tim, at vi skulle ud og surfe fra ved 8tiden af. Så Jens tog pick-up’en ind efter Tim kl. halv 9, og en time senere stod Tim her ved hytten, og ville samle Jens op, som var taget alene til stranden, da han ikke kunne finde Tim… Ja ja – koordinationen kan jo smutte. I stedet tog vi alle sammen på stranden, og både Jens, Tim og Lars fik brugt kræfterne i bølgerne, selvom vinden var lige i overkanten til alm. surfing. Bølgerne var vel små 2m på det højeste, men til gengæld var der fuld fart på dem, så der skulle padles for fulde drøn!

Trætte efter surf kørte vi sammen op til Gnarabub strand, hvor vi fik frokost på stranden, og slappede af med kolde drikke i middagsheden. Tim inviterede på overnatning i Quindalup, hvor han kørte op til sin bedstemors sommerhus sent i eftermiddags – måske vi kører derop mandag eller tirsdag.

I morgen har vi bestilt en rundtur til en række forskellige vingårde med fokus på VINSMAGNING! Yeai! Den står på god vin og frokost på Leuwin Estate fra 9.30 til 1730, før vi skal til julemiddag ved The Middletons. Det skal nok blive en spændende dag!

Klokken er nu 2245. Egentlig ikke sent, men de sidste dage har været med fuldt drøn på, så det hedder vist sengetid, og så i stedet op og forsøge at være friske fra morgenen af… Ellers er der vel heller ikke noget ved at starte formiddagen med rødvin…

 

27.12.2009

 

3.Juledag. I år uden julefrokost… Dog med vinsmagning!

Vi blev hentet kl. 09.20 af firmaet som stod for dagens underholdning. Første vingård, Cape Mentell lagde fint ud med generelle instruktioner i vinsmagning, og en meget dygtig bartender, som gjorde utrolig meget ud af beskrivelserne af vinene. Hans mærkesag var så bred som hvordan man svinger glasset, for at fremme aromastoffernes udskillelse. Det ligger i skulderen, sagde han, som det dygtige sving på golfbanen!

Senere stod den på Leuwin Estate, Voyager Estate, Watershed, Pierro og Moss Brothers.

Så 6 vingårde, ca. 50 forskellige hvid- og rødvine, et chokoladeudsalg og en ostebutik hen på dagen stod vi igen på Marmelade Lodge-matriklen i højt humør, og med fuldstændig rundtossede smagsløg. Især Mor var i topform!

Brian og Jenny Middleton havde inviteret på BBQ, så efter et hurtigt bad kom Brian omkring og hentede os. Vi måtte jo være ærlige og indrømme vores synder, så han kørte taxaJ

Josh havde været ude og fange Abalonies, en særlig form for muslinger, og Jenny havde gjort et stort fad kæmperejer klar. Dejligt! Brian langede de store bøffer på grillen, og havde fundet et par udvalgte vine frem, som han mente kunne overgå vores vinsmagninger. En rigtig hyggelig aften havde vi i hvert fald! Også hyggeligt at møde deres japanske udvekslingsstudent, Manami, som Brian hyggede sig vældigt med at joke medJ

 

28.12.2009

 

Fra morgenen af var Jens og Lars af sted med Josh Middleton og kammeraterne nede ved Ellensbrook beach, hvor de lokale myldrede til for at udnytte surfet på deres fridag. Stedet var proppet, men det blev da til et par hyggelige timer – for Jens i bølgerne, for Lars på stranden med kameraet, i forsøget på at fange et kodak-moment… Uden held. Jens fangede ikke en eneste bølge!?

Ved 10-tiden kom vores vært Rob over med en stor krebs/hummer (creyfish), som han havde fanget og kogt for os. Fyrstelig brunch! Vi pressede 20 friske appelsiner direkte fra træet samt plukkede en håndfuld avocadoer. Nam nam!

Til frokosttid kom Jenny og hentede os, og kørte med os ned til Cape Leuwin ved Augusta, hvor vi havde en rigtig hyggelig middag og eftermiddag. På vejen stoppede vi ved et galleri med lokalt producerede møbler og kunstskulpturer, og nede i Augusta fik vi en stor gang Fish & Chips, før vi kørte nordpå igen. På vejen hjem kørte vi ind omkring Tim og Pat, som bor på den hyggeligste lille vingård syd for Margaret River. De har selv bygget alt på og omkring ejendommen, og hun bruger det meste af sin tid i sit kunstgalleri, imens han hygger sig med vinbrygningen. Dejligt par. Vi kiggede også lige ind omkring deres lille hjemmebyggede kapel, hvor hun udstiller en række akvareller, som hun har brugt til illustrationer af en række naturbøger. Vi havde en alle tiders eftermiddag. Nåede da også lige at smage på en vifte af deres produktion, og at købe et par flasker glimragende Cabernet Sauvignon, som de havde været rigtig heldige med i 2007!

Og så i aften står den igen på spisning ude. Vi er inviteret ind til Anne og Lloyd igen, som for øvrigt havde Fars bagage med ned fra Perth i morges! Fantastisk endelig at have det hele samlet, så også Mor kunne få sin gave fra Far!

Men sikke en dag – vi kommer sikkert til at sove tungt igen i aften!

 

29.12.2009

 

I dag skal vi så op til Quindalup, for at se til Tim og have en dag ved stranden. Det har regnet og tordnet i nat, så luften er dejlig frisk fra morgenen af! Tim er løbet tør for gas oppe i sommerhuset, så vi bliver nødt til at køre i to biler derop, for at få en kæmpestor gasflaske med fra Lloyds hardware-store. Ellers har vi ikke så mange planer. Det blev en lang dag igen i aftes – men rigtig hyggelig! Rob og Dawn, Dawn’s niece og Robs søn var også med inde ved Lloyd og Anne i går. Det var naboerne med vingården Gerardis (den med mariehønerne) også. Det var rigtigt spændende at tale med ham efter vinturen i søndags. Spændende fyr – og så var det ham, der i sin tid solgte sin tidligere vingård til ham mine-rigmanden, som startede Voyager Estate op. Rigmanden, som for øvrigt er afholdsmand… Jens og jeg har en plan om at køre ud og købe et par 6paks med 2007 Shiraz’en – bekræftet af, at han også i sidste uge havde skyndt sig derud, da den kom på flasker. Nå, men klokken er blevet 8, og vi skal til at af stedJ

 

30.12.2009

 

Dagen startede sådan set rigtig godt. Vi var på en hyggelig vandretur langs kysten på godt 6 km med hele slænget. Det vil sige Rob, Dawns niece, Anne og hendes søster, svoger og nevø, og så et tredje vennepar. Det var virkelig en god tur, og selvom der kom et par regnbyger, fik vi tre gode timer til at gå med at nyde grotter, strande og det stormombruste hav som rigtig gav lyd fra sig.

Da vi så kom hjem til frokost begyndte det at gå galt. Lars fik lige pludselig mavepine, efter at have spist en håndfuld vindruer og resten af en pakke skinke på toast.

Hvad nu…

Dagen gik videre med lidt indkøb, og Jens ville have os med på Corner Bar, for at få stenovnsbagt pizza. Så efter at have fået vasket tøj og slappet lidt af, kørte vi ind til byen. Jens brugte eftermiddagen på at uploade billeder inde ved Anne og Lloyd, og mødte os så da vi skulle ind og spise. Det blev nu ikke den store succes. Lars brugte i stedet aftenen inde på en sofa i baren… Det blev ikke til mere end en enkelt bid pizza og 4 skefulde suppe… Aftenen udviklede sig ikke bedre… Smerterne blev kun værre, og den lettere hypokondriske medicinstuderende var godt på vej til at alarmere blindtarmsbetændelse. Nuvel, vi kørte ind til Margaret Rivers lægehus kl. 3 om natten, men de bød ikke på andet end to timers ventetid, og et opkald til en læge, som ikke troede det var blindtarmsbetændelse – vurderet pr. telefon… Vi skulle i stedet søge læge om formiddagen…

 

31.12.2009

 

Som sagt så gjort. Vi fik fra morgenen af arrangeret lægeundersøgelse kl. 1115, og han var ca. 3 min om at erklære sig enig i den unge studerende i, at der var tale om blindtarmsbetændelse. Så af sted imod Bunbury Regional Hospital 1½ times kørsel nordpå, og direkte ind i køen på skadestuen deroppe. Vi var efterhånden småutålmodige, men det lettede i det mindste, at de smed mig først i køen ind til kirurgen, som vurderede at der skulle en operation til akut. Der var lige ½ times ventetid, og i den tid feberkrampede den unge studerende faktisk så meget, at de troede den var bristet. Trods anseelige mængder morfin var smerterne svære at krepere, og det var først da de fik pumpet noget bedøvelse og muskelrelaxantia ind, at der kom styr på situationen, og de fik hevet en 17cm (!!!) lang blindtarm ud, og ryddet ordentlig op i bughulen. Sikke en nytårsaften.

Klokken blev 18 før Mor og Far blev sendt sydover, efter at den unge studerende kom overlykkelig ud fra opvågningen. Lykkelig over, blandt andet, endelig selv at have prøvet den medicin han ynder at give patienterne hjemme i Århus. Lykken forsvandt hurtigt, da hospitalet forsøgte at spise ham af med tre tørre toastbrød, som havde stået i køleskabet hele dagen. Sikke en nytårsmiddag…

Nede sydpå tog Jens ud til Surfers Point for at se solnedgangen sammen med Tim og Holly, imens Mor og Far forvildede sig tilbage til Marmelade Lodge i tusmørket. De blev samlet ved 20tiden, da hele slænget vrimlede til, og holdt en hyggelig nytårsaften oppe ved Rob og Dawn. Godt 20 mennesker var samlet. Ingen nytårsskyts, men til gengæld en flot udsendelse fra Sydney, hvor de gav den fuld gas over havneområdet!

Det blev dog ikke sent. Godt midnat tøffede festen hver til sit, og oppe nordpå fik den unge studerende lov at ligge halvvågen hele natten, halvbedøvet af morfin, men alligevel for svimmel, smertepåvirket og forvirret til at falde helt i søvn… Godt nytår…

 

1.1.2010

 

Første dag i det nye år. Oppe nordpå en dag uden de helt store oplevelser. Smerterne tog til over dagen, men tog af igen efter midnat til d.2… Hjulpet godt på vej af panodil, panodil, panodil, tramadol, tramadol, tramadol … Og morfin, morfin, morfin! …

Sydpå skete der lidt mere. Der blev sovet længe efter en hyggelig aften, først og fremmest. Mor og Far tog derefter med slænget (nu inkl. forfatteren til den bog der beskriver vandreturene i området) på orkide-vandretur. De havde en rigtig fin tur på et par timer, imens Jens var på stranden og surfe. Resten af dagen gik efter frokost med en tur op til Gracetown, hvor der står et mindesmærke efter ulykken for snart mange år siden(96), hvor 9 mennesker døde ved en klippestyrtning i forbindelse med en børne-surf-konkurrence… Trist.

Derefter lidt rundtur på nogle lokale gallerier og udstillinger, før der blev vasket tøj og skrubbet grill til den store guldmedalje, nu vi snart skal forlade vores lille hytte igen.

Dagen sluttede med en dejlig middag med grillspyd og mørbradsbøffer. Nu hvor der var én mindre mund at mætte har man vel lov at frådse lidt… Og så ellers tidligt i seng efter en god dag for de fleste.

 

2.1.2010

 

Forholdsvis tidligt op, da vi skulle hente Lars fra hospitalet. De udskrev først Lars kl. 11.30, så vi havde lidt travlt. Skulle hente penicillin og være tibage hos Anne og Lloyd til Rotary-frokost kl. 12.30. Det lykkes ikke, 1 time forsinket ankom vi til party i haven. Dejlig velkomst fra Margaret Rivers Rotaryanere og en speciel velkomst tilbage til Lars.

Lars tog nok operationen rigelig afslappet, så til aften måtte han pænt lægge sig.

Rangeren Rob havde lovet at kigge kort og mulige ruter for vores safarier sammen med alle drengene. Der blev også arrangeret dykker/snorkletur til i morgen tidligt kl. 6.

Nem aftensmad, grillkylling og meatpie – tidligt til køjs, da der skal dykkes og pakkes i morgen tidligt.

 

3.1.2010

 

Jens og Ib var klar som aftalt til kl. 6. Det var Rob selvfølgelig også, så de kørte tidligt til Ellensbrook.

 

Hjemme pakkede Inge-Lena lidt sammen – og kl. 10 var alt pakket i Range Roveren, ikke at forglemme også med Jens’ hjælp. Vi er nu gået til plan-c tror jeg og det bliver til nogle overnatninger hos Anne og Lloyd før vi bliver klar til at drage videre med krykhusaren.

Planen var Perth, men patienten har brug for at ligge lidt. Lørdag var rigeligt for ham den - tror han selv – unge stærke viking.

Frokosten stod på deres nyfangede crabfish, en slags hummer, som Jens og Lloyd kogte til os. Utrolig lækkert!

Igen var vi mange mennesker om bordet, så godt der også var juleskinke tilbage – og det er der stadig, for den var godt nok stor.

Det meste af Annes familie fra Perth har forladt huset ved Anne og Lloyd, så der blev flyttet lidt rundt og vi fik dejlige værelser til vores rådighed efter at vi flyttede ud fra Marmelade Lodge hos Rob og Dawn.

Holly spillede i dag på et bryggeri, så Jens, Ib og Inge-Lena kørte med Amanda dertil. En eftermiddag med god musik, sang, god øl og liflig hvidvin. Lars valgte sofaen og en god bog.

Godt for ham, stadig pay back time efter lørdagens optimisme tror vi andre.

Anne bød på endnu en dejlig rask gåtur for to voksne damer, denne gang langs stranden. Godt Frank og Ib ikke var med – de ville slet ikke kunne følge med i det tempo. De fik en god gåtur, snak og en smuk solnedgang. På vejen hjem hoppede en kænguru ind i bilen. Til alt held uden skrammer på bilen. Ib, Jens og Anne ledte efter dyret, men den var over alle bjerge.

Fætter Tim og Lorrah kom forbi og spurgte om de måtte ta’ lidt i køleren til en picnic – men i stedet endte det med at vi igen var en stor bordfuld til en dejlig sen aftensmad. Dejlig afslappet atmosfære, her kommer alle bare forbi. Køleskabet er stort – hjertet og husrummet ligeså.

 

4.1.2010

 

Arbejdsdag for vore værter. Vi skulle ha’ ordnet lidt indkøb og sendte 3 pænt store pakker hjem – ellers var vi bange for at der ville blive for megen overvægt sidst på måneden. Måske der har været lidt for meget tid til at gå og finde frem til kufferterne hjemme på Liljevej i november og december…

Dagen bød igen på ren afslapning og i aften mandag var der Rotary møde hos ”Bushfire Brigaden”. Det er frivillige brandfolk hernede. I aften skulle der ses på kirkegården, som er lige ved siden af stationen. Med øl/vin i hånd gik vi alle på inspektion. Rotary vil gerne hjælpe til med at gøre noget ved kirkegården. De vil skaffe penge og søge om flere, så den han gøres pænere. Ikke uden grund, men det bliver nok hverken med hække eller grønne plæner, som vi kender det.

Der blev fortalt om de frivilliges arbejde – og om hvad hver enkelt kan gør, for at minimere risikoen for bushfire, som er ret stor hernede. Vinteren 2009 har været så fugtig, at der nu er meget skovbund eller ”bush”, som er tørret ud – og i fare for at bryde i brand.

Der var fælles aftensmad igen; BBQ, dejlige salater og dessert.

Igen speciel velkomst til os fra Danmark og så måtte der naturligvis kvitteres. Inge-Lena takkede alle fra Rotary hernede og specielt værtsfamilierne for muligheden de var med til at give Jens, som nu igen betød vi var kommet herned også.

God aften, og sjovt at opleve deres mandagsmøde.

Jens spiste hos værtssøster Amanda, hvor de unge mødtes. Lars og Roger (Annes bror) hyggede sig hjemme med en æggekage.

 

5.1.2010

 

Det er i dag Anne og Lloyds 36 års bryllupsdag.

Jens var hurtigt ude af sengen, den stod på surf sammen med Josh – de skulle mødes med vennerne 0730.

 

Anne smuttede til morgen-spinning. De andre incl. Holly tog på job, og Jens har lovet at hjælpe med noget flytning senere i dag hos Amanda.

Lidt før frokost tog vi på grottetur. Vi blev anbefalet en hvor krykhusaren Lars nemt ville kunne komme omkring. Og det skal hilse og siges at det kan anbefales! Grotten var utrolig smuk! Mange trapper, men Lars klarede det. Virkelig værd at opleve.

Og så en sjov lille historie. Midt i grotten er der pludselig en som siger; det er da vist nogen fra Danmark – og ja det ku vi jo ikke nægte. Den unge mand hed Søren Hjortby, er fra Langå – og vi har faktisk arbejdet sammen på Pro-Display i tidernes morgen. Lille verden vi lever i. Lars huskede ham tydeligt, jeg knap så godt, men han mente han kunne kende mig.

Hjemme igen stod den på frokost med friskstegte fisk fra Annes hånd, og nu for resten af dagen står den på et smut til stranden.

 

I aften fejrer vi Anne og Lloyds dag med en middag for hele huset på Gnarabar – en fancy pancy restaurant nede ved Gnarabob stranden… De skulle lave god mad og have et godt vinkort til fornuftige penge – endnu en aften med mere end 10 til bords! Men det lader til at værtsparret er ganske tilfredse med det, så vi følger med og er bare glade for gæstfrihedenJ

 

6.1.2010

 

I dag var afhentningsdag for vores bil til turen i Vestaustralien. Mor og Far tog fra morgenen af med Roger, Annes bror, op til Perth, hvor bilen skulle hentes. Fra morgenen var Jens ude og surfe. Han og Josh var gået forkert af hinanden, for han var kørt inden Josh stod op, og da Josh stod op kørte han med dårlig samvittighed over at have glemt at vække Jens… Men de havde begge en god morgen. Efter Mor og Far var kørt, havde Lars sidste dag på sofaen. Jens havde en altmuligtingdag. Han hjalp Lloyd lidt inde ved Farmors hus, og hentede lidt grej af Tims til vores tur. Blandt andet en kompressor, så vi kan lukke luft ud af dækkene og pumpe dem op igen til off-road kørsel! Yeai! Alt i alt en stille og rolig dag indtil Mor og Far var hjemme igen ved 5tiden om eftermiddagen. De var helt færdige efter en tilsyneladende ikke helt problemfri tur ned fra Perth. Og Mor syntes at bilen lignede problemer i det hele taget! Far syntes den var svær at køre – det havde vist været en regulær styrkeprøve for ham at køre den, så han var heller ikke helt så optimistisk som man kunne have ønsket.

Jens og Lars var til gengæld helt i top! Bilen er fed! Den er stor, stærk, den kan køre overalt, og den er lavet til at blive beskidt! Sejt!

Vi begyndte i hvert fald at få pakket, og efter lidt tid satte vi os ind omkring bordet, og så var der pludselig ro på igen. Jens tog til 21.års fødselsdag ved Roxy på stranden, og vi andre ville egentlig have været til ”havekoncert” ude af ved stranden. Det endte alligevel med at vi blev hjemme. Alle lidt trætte, og i stedet tog Mor og Anne ud og plukkede 7kg. Appelsiner til turen, og så fik vi lækker aftensmad hjemme i stedet. Kæmperejer til forret, og laksebøffer til hovedret. Og så lige en gang frugtsalat med is til dessert. Nammenam!

Efter desserten tog vi ned i byen – Holly spillede nede til OpenMikeNight, så vi fik lige et par glas på puben inden vi kørte hjem i seng efter en lang dag for nogen.

Lars sluttede dog af med et midnatsmøde over skype med Mette – han havde jo heller ikke lavet noget rigtigt hele dagen…

 

7.1.2010

 

AFSTED! Efter et ufrivilligt forlænget ophold ved Anne og Lloyd er det i dag af sted på vores tur. Lars’ læge ringede fra morgenen og ændrede tiden fra kl.15 til kl.11, så der var lige pludselig travlt med at komme af sted! Vi nåede det lige akkurat, og lægen sagde god for det hele, så dagen startede godt! Fra Bunbury Hospital gik det først ned til byen og havnen. Et kig fra Rotary’s udsigtspost, og en gang thai til frokost blev det til, før vi blæste sydøst på med retning mod Manjimup og Pemperton. Alletiders tur! Og helt anderledes grønt jo længere ned vi kom mod det gamle centrum for træindustri – et område plastret til i gamle savmøller og resterne af noget der mest mindede om det vilde vesten. Vi gjorde et par holdt på vejen i skovene, og stoppede for dagen ved Pemperton hvor vi slog lejr for natten.

 

8.1.2010

 

Fra morgenen af var vi af sted, og drønede ud til en gang morgenmotion. Et 60m. højt træ med en udsigtsplatform i toppen! Yeai! Jens og Lars var hurtigt i toppen med pulsen godt oppe. Der var højt ned! Turen derop foregik på nogle jernpløkke der var hamret ind i stammen på træet – en slags hvirvelstige op til 52m. højde. Platformene blev engang brugt til at holde udkig efter skovbrande. I dag kun turistattraktioner. Efter det kørte vi ned til Windy Harbour, hvor vi brugte et par timer på at køre rundt til forskellige udsigtspunkter, og få frokost ved ”Salmon Beach”.

Derefter slog vi kursen over mod øst, og kørte imod Walpole. I stedet for hovedvejen tænkte Jens og Lars at en grusvej ville være fedt. Det var det også den første halve time. Men efter 1½ times bumlekørsel igennem skoven var vi enige om, at offroadkørsel er forbeholdt strækninger hvor der ikke er andre muligheder!

Det fik vi så til gengæld mulighed for at prøve af da vi kom til Walpole. Vi ville ud og campe ved Mandalay Beach, og de sidste 8km derud kunne man kun komme med 4hjulstræk, og luften lukket ud af dækkene! Yeai! Syntes alle undtagen Mor… Anyways, luften strøg, og vi hujede ud igennem sandbankerne, hvor vi fik testet bilen!

Heldigvis var det turen værd, og aftenens lejr blev med havudsigt!

 

9.1.2010

 

En god dag starter med terrænkørsel - et supplement til et godt morgenmåltid!

Da vi kom tilbage til fast banet vej pumpede vi hjulene op igen med Tims kompressor, som samtidig blev testet, og så ellers af sted til Valley Of The Giants, hvor vi ville se deres Tree Top Walk. Vældig fint setup, og gode beskrivelser af planter og træer!

I dag var også markedsdag i Denmark, som er en af hovedbyerne i det sydlige WA. En by præget af løse plissé nederdele og batik T-shirts. Markedsdagen mindede ret meget om en gang byfest/kræmmermarked hjemme i Danevang. I Bornholm Hall spillede Denmark Country Music Club – ægte dansk!? I hvert fald en rigtig hyggelig by, hvor vi nød vores frokost – og stødte på et par kendte ansigter fra Margaret River, som holdt lidt ferie nede i Shaun og Sallys sommerhus ved Peaceful Bay.

Eftermiddagen brugte vi ved Green Pool og Elephant Rocks, hvor alle undtagen krykhusaren (som stadig døjer med sårheling) fik en fantastisk eftermiddag med svømning i det klare og lune vand. Jens indsamlede nogle store flotte snegle, som han ville tilberede til forret i aften!

Da vi blev trætte af stranden, pakkede vi sammen og satte kursen tilbage mod Denmark. Mor var nær ikke kommet med i bilen. En stor ”Black Snake” (tilsyneladende meget giftig) havde indtaget stien op fra stranden til p-pladsen, og Mor var ikke meget for at gå forbi den! Det skal siges til hendes forsvar, at det var australierne bestemt heller ikke! Til sidst fordampede slangen, og vi kørte tilbage til Denmark, hvor vi fandt en lejrplads ved flodudmundingen.

Jens’ snegle blev bestemt ikke som håbet – men det er forsøgt nu! Måltidet blev i stedet de store 500g’s bøffer vi købte i middags – med pasta, akkompagneret af grillede tomater, champignoner, løg og feta/tomatsalat. Sidste aften med strøm, så vi har fået ladet alt op, skrevet dagbog, og er klar til de næste dage mere væk fra alfartsvej!

 

10.1.2010

 

Afsted fra morgenen af og farvel til Denmark. På vej derfra holdt vi ind i en sportsforretning i Denmark, og købte Jens en fiskestang, så han kan få stillet sine lyster. Han har bare at tjene den ind igen! Vi har dog ikke de store forventninger… Fra Denmark kørte vi ud imod Bornholm imellem Denmark og Albany. Vi forsøgte uden held at komme ned til Bornholm Beach – Mor og Far var ikke med på den grad af off-road kørsel det ville kræve – og kørte i stedet til ”Cosy Corner” og ”Shelley Beach” før vi kørte mod Albany. Syd for Albany ville vi ud at se hvad den voldsomme kystlinie ud til det sydlige ocean kunne byde på. Ikke så lidt! Vi brugte et par timer på at trave rundt ved ”The Gab”, ”Natural Bridge” og ”The Blowholes”. Sidstnævnte med mere ”blow” end decideret skumsprøjt, men det gav nogle frygtindgydende drøn fra sig! I det hele taget nogle betagende formationer og noget af en modsætning til de utallige idylliske strande kysten også byder på hernede!

Vi spiste vores frokost på et klippefremspring med udsigt ned over Isthmus Bay, hvor delfiner i en stor gruppe boltrede sig i det helt klare smaragdgrønne vand. Slet ikke dumt!

I trods over vores overnatning i går på en campingplads ved Denmark lagde Jens og Lars veto ind imod endnu en aften i byen. Derfor måtte vi ind omkring turistinformationen i Albany for at finde ud af hvor det var tilladt at campe på mere primitiv manér. De foreslog Bettys Beach ude øst for byen hvor der endda skulle være et toilet! Afsted det gik!

Toilettet viste sig dog at være i en mindre tiltalende forfatning, og i det hele taget var stedet ikke lige så idyllisk som vi havde troet. Så i stedet tog vi en lille grusvej ned til den anden side af pynten. På kortet angivet til Two Person Bay. Der var stedet! Wauw for et sted. Sandet var kridhvidt, og føltes imellem tæerne og fingrene fuldstændig som kartoffelmel! Der er ingen af os der nogen sinde har set noget lignende… Udover os selv var der fire hold der campede der. De andre havde været der mindst nogle dage, og var der for at fiske. Jens forsøgte sig også med sin nyerhvervede teleskopstang. Men hvor udueligt! Ikke så meget som en lille bitte fisk til aftensmaden. Heldigt vi havde provianteret…

Bortset fra at Far efter eget udsagn ”jo blev holdt vågen af de voldsomme, voldsomme bølger!” havde vi en fantastisk aften og nat, og nød udsigten i solnedgangen ud over en bugt med det for en gangs skyld krystalklare vand der hyggeskvulpede i takt til fuglenes kvidder i buskene.

 

11.1.2010

 

Vi vågnede til samme fantastiske udsigt som vi ankom til i går – men nu med endnu mere roligt og klart vand! Helt fortryllende sted. Alligevel pakkede vi sammen igen, og kørte ind til Albany. Vi blev motiveret af nogle faretruende grå skyer der nærmede sig fra syd… De udviklede sig da også til et par ordentlige regnbyger da vi var kommet ind til byen, så det var helt fint at vi ikke havde valgt at bruge dagen på stranden. I byen tulrede vi lidt rundt og kiggede forretninger, så de udsigtspunkter der var omkring byen, kiggede museet nede omkring brig’en ”The Amid” som bragte de første nybyggere (af vestlig herkomst) til byen, og fik os en gang solid fiskefrokost. En ret speciel by, som tydeligt viser sig som en mere historisk by end vi ellers har set hernede. Byen blev grundlagt tre år før ”Black Swan River” som senere er blevet til Perth. Så faktisk WA’s ældste by.

I eftermiddags kørte vi så efter frokost herop til ”Sterling Range National Park” hvor computeren lige nu dræner bilens batteri. Vi sluttede eftermiddagen af med en rask kravletur til toppen af Mt. …… - en tur der blev for meget for Mor, som vendte om efter 20min, og som faktiske heller ikke fik os andre helt til toppen, da vi måtte vende om kl.17 af frygt for at det skulle blive mørkt før vi var tilbage ved vores lejrplads… Men en fantastisk udsigt deroppe fra alligevel!

Så endnu en primitiv dag og aften. I morgen ser ud til at blive det samme, ligesom de næste dage. Vores plan hedder vandreture i morgen formiddag, og så ellers østover til ”Fitzgerald River National Park” og ”Stokes National Park” før vi når til Esperance, hvor der skulle være chance for at få et brusebad igen. Dejligt! Synes nogle…

 

12.1.2010

 

Inat var pissekoldt! Fars termometer i hans vildmands-ur viste 10 grader da vi stod op, så det var ikke uden grund vi sov med hænderne indenfor soveposen i nat!...

Efter hurtig morgenmad tog vi af sted til ”Bluff Knoll” på 1095m. som er det højeste punkt i WA! Tror vi… Det var i hvert fald noget af en tur derop! Vi kørte op det første af bjerget, og så var der en 6½ km’s travetur til toppen og retur. Umiddelbart ikke noget særligt, og dog tog det os 4 timer før vi var tilbage ved bilen. Men nu har vi jo også seniorklubben med på tur… Uanset tempo havde vi alle en rigtig god formiddag, og udsigten fra toppen var helt sikkert klatreturen værd!

Been there – done that som man siger…

Efter frokost af sted imod Bremer Bay, hvor seniorklubben havde fået sat sig i hovedet at vi trængte til et brusebad! Efter blot 3 dage uden og lidt fysisk udfoldelse. Nej for at bade i havet er ikke det samme! Vorherre bevares…

Så vi lagde kursen imod de to campingpladser byen har at byde på – men uden held. De var fyldte, så juniorerne på forsæderne fik alligevel lidt oprejsning, da vi indså at den nærmeste ”campingplads” lå 40km. ude i bushen i Fitzgerald parken. Og dog! De vakse juniorer indså hurtigt, at der var en genvej hvis vi blot krydsede flodudmundingen som ved denne tid blot er en lav sandbanke! Næsten ingen vand! 4hjulstrækket til, og af sted det gik – i fin stil! Og vi var fremme ved ”Quaalup Homestead Wilderness Retreat” hen under aften, i fin tid så alle kunne få deres brusebad og aftensmaden overstået inden mørkefald 19.30. Navnet på stedet lyder af så meget – det er det ikke! Billigt heller ikke. Til gengæld meget langt ude i ingenting, og meget langt imellem menneskerne herude!

Vores lejr i aften er gæstet af en ensom Emu, som vandrer rundt i området og hygger om… Os! De eneste gæster! Sjovt dyr – ikke blandt de kløgtigste! Men bestemt underholdendeJ

Det skal til historien tilføjes, at seniorklubbens længe ventede brusebad blev foretaget i SALTVAND, som er eneste vandboring på stedet. Godt vi ikke kørte direkte op i nationalparken og campede på stranden som vi egentligt havde tænkt! Så havde vi jo aldrig mødt Hr. Emu…

 

13.1.2010

 

Farvel til Hr. Emu på rekordtid! Vi forlod vores ”campingplads” 0740, med den eneste plan for øje, at komme til stranden! Et hurtigt kig på kortet viste imod Point Ann Beach, hvor vandet skulle være helt fantastisk. Så efter 30km’s grusvej befandt vi os på toppen af pynten ved stranden, og skulle vælge at køre højre eller venstre ned. Valget faldt på at køre til højre, og chaufføren besluttede ved kanten af klitterne, at vi lige så godt kunne køre helt ned på stranden – der var nemlig fine spor at se dernede! Overbevisningen holdt de første 50m på stranden, før bilen hang på akslerne…

Det blev til 1 times hygge med gravearbejde og skubben før bilen blev kastet tilbage over klitterne – nu med udskiftet chauffør. Humøret nåede at svinge kortvarigt, men HOLD OP HVOR VAR VANDET FANTASTISK! Så vi tog en lille times slapper bagefter, og fik skyllet sand og morgengnavhed af os.

Så småt ved tiden for frokost satte vi ny kurs, og kørte i retning Esperance. Planlagt stop ved ”Stones National Park” ved ”Skippy Rock” hvor Tim havde anbefalet os hvad han mente er det bedste campsite i området. Vi kom også dertil – næsten. For de sidste 3-5km var igen et 4WD spor med sand, og halvdelen af besætningen mente ikke at der skulle bruges mere tid på leg i sandkassen i denne omgang. Energien var spildt på overtalelse, så i stedet fortsatte vi på hovedvejen ind til Esperance, hvor vi nu er ankommet til Lauras hus. Det betyder brusebad til seniorerne, hvilket pludselig er kommet højt på prioriteringslisten i forbindelse med campingture, så det ser ud til at blive vores base for de næste dage. Om juniorerne vælger at tage bilen ud på noget camping vil tiden vist vise… Comfortzonen længe leve!

 

14.1.2010

 

Hep hep, vi var friske i morges! Vi fik fra morgenen bestilt billetter til dagens cruise til ”Woody Island” ud for Esperance. Båden afgik 0845, så heldigt Far var frisk fra morgenen og havde kaffen klar da vi stod op godt 7J Dagsturen bød først på rundtur i havet ud for byen. En rigtig hyggelig tur faktisk! Overraskende spændende at høre om udskibningen af jernmalm, nikkel og korn herfra, og så hyggeligt at se delfinerne lege om båden, imens vi tourede stille og roligt rundt omkring havnebassinerne! Derefter ud i ”Le Recherge Archipelago” nationalparken, hvor søløverne, sæler, pingviner og havørnene gav os en oplevelse vi ikke havde ventet! Det meste af dagen brugte vi på selve Woody Island. Der var vi på en 1½times travetur med de fineste udsigtspunkter over øhavet før frokost. Og efter den helt store BBQ testede vi Archimedes’ lov og snorklede en god times tid med masser af opdrift, før vi sluttede af med en lille tur i en glasbunds-båd. Alt i alt en rigtig hyggelig dag! Ros til yngstemanden i flokken for idéen med at købe billetter!

 

15.1.2010

 

Heldigt at vi var af sted på Woody Island i går! I dag har været noget køligere (ca. 23grader) og kun delvist solrigt… Vi tog turen rundt på den 36km. rute der er markeret som ”turist rute”. Den gik rundt langs ”Pink Lake” og ud til 12mile beach, 11mile beach, 10mile beach, 9mile beach, Blue Heaven beach, West Beach – den havde også nogle rigtig fine udsigtspunkter undervejs! Også her en flot Rotary udsigtstårn. Vi var også oppe ved en vindmøllepark i miniputstørrelse, hvor de alligevel trods størrelsen producerer 23% af Esperances energibehov. Utroligt, at de så ikke har flere møller! Ingen reklamer, så tror ikke det er Vestas møller.

Til aften tog vi igen ned til esplanadaen. Jens fulgte i gårsdagens fodspor – dog ufrivilligt. Han forvekslede en pastaret med ansjoser for en pastaret med artiskokker! Hele restauranten lugtede af rådden fisk…

Ellers helt i orden mad. Bortset fra at Mor heller ikke havde set at hendes bøf blev serveret med hjemmelavet senneps sauce.

 

16.1.2010

 

Fra morgenen af var vi ude af Lauras hus inden 9. Et hurtigt stop omkring posthuset – og så af sted ud til Cape Le Grand hvor de hvideste strande mødte os. Igen helt fantastisk natur.

Det blev til en strand-dag med gode bøger, fiskeri, snorkling og blot det at nyde den fantastiske udsigt, det turkise vand og den blændende hvide strand.  Hen på eftermiddagen skulle drengene på legetur langs stranden. Luften ud af dækkene denne gang og med lovning om hjælp fra naboerne, hvis vi bare vinkede godt, kørte vi en tur. Naboerne skulle på gåtur langs kysten, så de ville holde øje med os.

Nogen nyder turene med 4WD mere end andre – men drengene morede sig storartet. Ude på den anden ende af stranden var der igen rigtig smukt. Der blev fotograferet bølger til den helt store guldmedalje, eller i hvert fald så der kan blive et enkelt til hjemmesiden.

Vi huskede ikke alle den høje solfaktorcreme, så der blev lidt ekstra krebs over enkelte i løbet af dagen.

Lørdag aften, så aftensmaden bestod af lækre store bøffer fra BBQ. Man begynder at tro det ku blive vanedannende. Uha!

Igen tidligt mørkt, så det er ikke de lange lune sommeraftner vi får. Til gengæld er der nogen der ikke kan sove hele natten – så de får i stedet mulighed for at sove nogle rolige timer inden midnat.

 

17.1.2010

 

Smuk morgen med solopgang fra taglejligheden. Vi sov lidt længere, men kom da op og ville ud på en lille tur langs kysten. Igen de smukkeste strande og bugte rundt om klippefremspringene. Gåturen bød på blandet terræn, og Mor nåede kun lige at brokke sig over det før hun gav sig til at nærstudere revnerne i klipperne – med skrabede knæ til følge. Så vi valgte en lidt kortere rute hjem igen. Sandalerne er begyndt at være lidt slidte i remmene og de skulle gerne holde resten af turen. Det var vist dumt ikke at ha traveskoene på, på sådan en tur i kuperet terræn.

Ellers var det en søndag med familiehygge på stranden. Selv Jens er nu gået i gang med en god bog – efter anbefaling fra Lars.

Endnu en gang lækker kødsovs med pasta. Maden fejler bestemt ikke noget her på vores tur! Enkelte havde vist haft et håb om at vægten ville falde under ferien. Det er der nok ikke kostmæssigt udgangspunkt for…

 

18.1.2010

 

Igen en smuk solopgang, denne gang stod fotograferne klar kl.0445. Det tog lidt tid, men selv den ældre generation kom også tidligt op, så vi var faktisk pakket sammen og havde forladt Lucky Bay før klokken blev 7. Det betød til gengæld at vi kunne nå til Kalgoorlie inden frokost. Troede vi. Turen herop var rigtig fin, så vi tog et par stop undervejs, og holdt også ind omkring ”superpit mining lookout” hvor man kan se ud over det GIGANTISKE mineområde i kanten af byen. Helt, helt utroligt…

Og nu sidder vi her midt eftermiddag i Kalgoorlie. Vi er tjekket ind på et hotel (med air-con og internet) og regner med at resten af dagen kommer til at gå med en hyggelig gåtur rundt i den gamle ”western-by”, hvor bordeller er museer, og museer prostituerer sig… Eller noget… Der var i hvert fald prostituerede på display på det museum vi lige har besøgt…

 

19.1.2010

 

Dagen i dag var dedikeret til at nå fra Kalgoorlie til Fremantle. Derfor var vi alle oppe kl.6.00 til morgenmad på hotellet, og derefter af sted på landevejen. Luften var allerede varm fra morgenen af, så bilens aircondition kørte uafbrudt de ca. 800km fra Kalgoorlie til Fremantle. Undervejs havde vi kun få stop for at strække benene, se en enkelt pumpestation på vandledningen som går fra Perth til Kalgoorlie. Og så selvfølgelig så vi lige et udsnit af det 103år gamle og 1883km lange rabbit-proof-fence, som desværre efter hårdt slid viste sig ikke at virke. ØV hva’!

Da vi langt om længe kom til Fremantle, kørte vi direkte til Fremantle Village, hvor vi havde booket teltplads i forvejen.

Til aften tog vi ind for at se udsigten over byen fra Kings Park ved solnedgang. Derefter tog vi efter Lars’s valg på en sushi-restaurant. Mor og Far var IKKE imponeret over Wasabi’en. Og da Mor fik sin tallerken kastede hun sig straks over den marinerede ingefær, som hun troede var tørret skinke!?

Sushi er måske lidt som kaffe og oliven; det tager tid at lære! Det bliver i hvert fald ikke sidste gang de prøver. Så let går den ikke, nej nej!

Efter en lang dag på vejen blev det så nu endelig godnat-tid, og det ser ud til at blive en varm nat!

 

20.1.2010

 

I dag startede vi ud med en tur i Fremantle Fængsel. Hvilket var en spændende men også grufuld historie. Fængslet blev først lukket i 1991, og mest på grund af toiletterne fra 1854 som bestod af blikspande uden tætsluttende låg. TO fanger i hver celle, EN spand pr. celle. Svært at forestille sig lugten i en knap 2x2meter celle, med to fanger, EN toiletspand og ingen aircondition i 45grader varme. Temperaturerne i cellerne nåede somme tider op over 50grader om sommeren. Historier om vagtrutiner og omgang med fangerne var rigtig interessant – men en utrolig tanke at fængslet fungerede helt frem til 1991. Da Lars spurgte guiden om han havde arbejdet der før det blev et museum, var hans svar. ”Man kan kun blive guide her, på to måder. Enten har man siddet bag tremmerne, eller også har man været officer her. Hvad er dit næste spørgsmål så?” hvorefter han snakkede videre uden at svare dybere end det. Fængslet var kendt som Australiens hårdeste fængsel, de kørte med disciplin og afstraffelse, hvilket gav en gensynsprocent på 68%. Gennemsnittet for fængsler i Australien i dag er procent på 89%, efter at være gået over til uddannelse og rehabilitering, som vi kender det hjemme.

Efter turen i fængslet, gik vi en tur nede i byen og fik frokost på det lokale bryggeri Little Creatures. Det ligger nede ved havnefronten i en gammel lagerbygning. Mums…

Efter en varm dag i byen, sluttede vi så af med en strandtur i South Fremantle, inden vi skulle ind og mødes med Anne, Mary og Jane til aftensmad på havnekajen – den stod på Fish & Chips.

En rigtig god dag, som endte ret sent. I morgen står der flyvetur til Rottnest Island på menuen.

 

21.1.2010

 

Vi skulle med flyet her til morgen fra Jandakoot lufthavn kl. 10. Vi havde booket en lille luft-taxi til at flyve os ud til Rotterede-øen. 6 sæder inkl. pilot! Den var endnu mindre end den vi krydsede Østersøen i, da vi fløj til Litauen! Hernede er piloter ikke så sjældne endda… Alle gårdene har jo selv fly osv., så flyveturen kostede faktisk kun en lille smule mere end sejlturen ville have kostet derover med de lidt billigere færger. Til gengæld fik vi så en rigtig sjov og flot flyvetur ud over kysten, henover revene og ud til den lille ø som ligger bare 17km. fra Fremantles sandstrande.

Rottnest Island er fantastisk!

Hyggelig lille bilfri ø, fyldt hele vejen rundt langs den 30km lange kyststrækning med de hyggeligste små koralfyldte bugte. Smukt, klart vand – og en vandtemperatur på godt 25grader.

Jamen altså.

Derfor blev det også en dag som ikke bestod af andet end den lige akkurat nødvendige cyklen for at komme til de bedste små strande. Og så ellers afslapning i vandet, afbrudt af en let frokost ved bageren. Dog efterfulgt af en absolut tung chokoladekage, som Jens kom storsmilende ud med da vi lå og slog mave på græsset. En trofæjæger, når han er i sit es!

Efter en lang dag i vandet og på stranden fløj vi hjem igen kl.17 – en mindst ligeså flot tur som udturen!

Tilbage i Perth, stod Annes mor, Mary klar i Applecross (det ”gamle” Perth) med den store omgang ”Tea”. Det vil sige mad, mad, mad. Hun havde lavet forårsruller, sandwiches, boller, syltetøj og kage ikke at forglemme. Dejligt lige at se hendes lille paradis inde midt i storbyen, og lidt dejligt at se en 82årig dame som selv holder sin store have, og renser poolen dagligt for at få sin svømmetur i varmen.

 

22.1.2010

 

Afrejsedag fra Perth.

Aflevering af bilen fra morgenen af. Det gik faktisk overraskende glidende med at få pakket sammen og gjort klar til flyvetur. Vi var faktisk på vej fra biludlejningen allerede 1time før planen, og havde derfor rigeligt tid i lufthavnen. Det gav plads til en hurtig upload af dagbog.

Turen ind til Alice Spring var rigtig flot. Vi havde forventet rødt tæppe under os det meste af turen, men nej! Cyklonerne har rullet ind over området de sidste måneder, så området var virkelig smukt og grønt et godt stykke før vi nåëde Alice Springs. Det var meget længe siden de havde haft så meget vand i floderne i januar som netop i år. Fedt lige at få den oplevelse med!

Fin indkvartering igen med air-con, så vi klarede de mange og fyrre graders varme på den måde.

 

23.1.2010

 

Tidligt op, vi blev afhentet af vores guide Toto, kl 05.50. Mor og Far havde pakket om, så den ene kuffert kunne blive på hotellet til senere. Ingen grund til at medbringe kjolen fra nytårsaften joJ

Vi var 8 på bussen med plads til 16, så der var god plads. Lavsæson heldigvis!

Turen ned mod Uluru gik pænt af sted. Toto var rigtig god til at fortælle om naturen omkring os, og ikke mindst om alt det grønne som vi var så heldige at opleve.

Vores camp nåede vi omkring kl 14. Her indtog vi frokost og alt var medbragt til forplejning, men vi skulle selv hjælpe til i tilberedningen. Rigtig godt. Vi fandt fint ud af at hjælpe til på kryds og tværs. Det kan noteres at sydkoreanske mænd ikke er vant til at hjælpe til i køkkenet…

Efter frokost var der tur til Uluru med besøg i udstillingen på stedet. Sjovt at se, høre og læse om aboriginerne. Trist historie dog…

Derefter stod den på gåtur i Kata Tjuta, som var lige ved at ta’ pippet fra Mor. Det viste sig virkelig at være svært at drikke så meget som det var nødvendigt i de godt 40 grader. Men turen var god og stedet er ubeskriveligt smukt, så hovedpinen blev tolereret i den større sags tjeneste.

 

Solnedgangen ved Uluru var også smuk. Vi havde en fin udsigtsplads omkring Uluru, men lige før solen gik helt ned, kom et par skyer i vejen, så Jens og Lars var ikke helt tilfredse med deres billedresultater…

Toto havde medbragt champagne, chips og dip til at nyde ved solnedgangen, som blev iagttaget sammen med utrolig mange andre turister. De siger det er lavsæson her, så godt for det.

Efter solnedgangen var det tilbage til lejren hvor der blev lavet BBQ til den helt store guldmedalje.

En lang dag, så alle var trætte og smuttede tidligt til køjs eller i swag’en uden for teltene. Lars og Ib tog den åbne stjernehimmel sammen med Dennis, en ung vestjyde, og guiden Toto. Men det var ikke for børn, og Ib valgte hurtigt teltet i stedet.

 

24.1.2010

 

Igen var vi tidligt oppe, og havde fået hurtig morgenmad inden klokken blev 5! Vi kørte kl. 6 for at vi kunne nå ud og se solopgang over Uluru. Alt vores oppakning var pakket sammen og teltene ryddet. Pyha for en morgen…

Der var mange mennesker på pladsen hvorfra vi kunne se solopgangen. Men det var virkelig værd at stå op efter! Smukt at se hvordan denne mægtige sten skifter farve efterhånden som solens stråler rammer den.

Fantastisk oplevelse faktisk – også bedre end solnedgangen i går!

Derefter gik vi en tur rundt om stenen. 9,6km på gå-ben. Dejlig lille morgentur. Vi var tilbage ved bussen inden klokken var 0900. Vi var så ”heldige” at se en lille slange på turen rundt. Og på trods af halvvejs jetlag med de tidlige morgener, var det virkelig godt vi startede tidligt. De har det bare HOT HOT heromkring.

Vi var tilbage ved lejren til frokost – og efter det kørte vi af sted imod Kings Canyon. På vejen til vores lejr dér holdt vi ind omkring en pool, hvor vi fik os et par timers afslapning inden vi skulle ud og gøre klar til aftensmad. Termometret viste 68grader i solen og 43 i skyggen. Dejligt med en kølig pool!

 

25.1.2010

 

Kings Canyon.

Utroligt sted! Det hele overraskede faktisk positivt, og vi havde den flotteste gåtur på 3 timer med afgang kl. 7. Op og ned, ned og op. Trapper og klipper, men det lykkes alle at komme turen rundt. Morgentemperaturen sagde godt 40 grader da vi var færdige. Igen godt vi startede tidligt… Undervejs havde vi et lækkert stop ved et vandhul nede i kløften. Lækkert!

I nærheden af stedet lå et firma som fristede med ture i helikopter hen over området. Det fristede i hvert fald drengene, som tog sig en tur i en lille kagedåse med snurretop på taget.

 

Sidst på eftermiddagen stod den på lang køretur til Glen Helen. Nu skulle vi mærke vi havde bestilt 4WD tur. 3 – 4 timer på grusvej med rigtig mange store huller. Skal da ellers love for vi blev rystet godt igennem.

Undervejs var vi inde for at se et par byer og steder for aboriginerne. Vi så blandt andet hvor en meget kendt kunstner – Albert Namatjira – boede. Han var første aboriginer til at opnå Australsk statsborgerskab, og få sig et pas. Af den simple grund at dronningen dengang i 50’erne ville have ham til England for at lave en udstilling – og det krævede et pas… Men passet gav også adgang til at købe alkohol, og han endte i fængsel hvor smugling og distribution af alkohol til aboriginere.

Turen til Glen Helen var igen meget grøn – og vi kørte langs en række floder som for nyligt flød. Derfor også en del veje ødelagte af vandet, og masser af mudder på vejene!

Vel fremme ved Glen Helen var der igen et ”vandhul” som Dennis, Jens, Lars og Ib tog en dukkert i. Så kom de lidt væk fra alle de fluer, som har generet os lidt de sidste dage. De er overalt! Fluenettene er blevet brugt flittigt. Aftenen blev brugt på baren ved Glen Helen, hvor vi hyggede os med et par øl/rødvin og en gang pool. Dejligt lille stedJ

 

26.1.2010

 

Juhuuuuuu vi sov længe efter i går aftes – helt til kl. 7! Så var der varmet godt op i teltene da vi vågnede… Men dejligt med en god nats søvn, hjulpet godt på vej af baren i aftes. På trods af snurrende senge var der hurtigt ro over lejren efter sidste omgang i baren! Temperaturen var rimelig i løbet af natten – dog viste det sig at Swagfolket var smuttet indendørs, idet de var ved at blive ædt af myg. Dennis den seje vestjyde holdt dog ud.

Sidste dag på turen stod på en række små stop undervejs tilbage til Alice Springs. En dag hvor vi i modsætning til de sidste dage selv lagde skemaet, og holdt så lange pauser ved vandhullerne vi havde lyst til! DejligtJ

Først havde vi en lille gåtur langs endnu en ”Canyon”. Op, op, op og hen – igen til et dejligt udsigtspunkt, hvor vi havde en rigtig dejlig start på dagen. Det er let at blive overvældet af scenerierne herinde i midten!...

Morgenturen blev afsluttet med svømmetur i et vandhul, hvor der var pæne klipper omkring. Bundforholdene blev hurtigt tjekket af drengene – og så blev der ellers sprunget fra klipper! Det var let af overse skiltet med forbuddet imod udspring…

 

Til frokost var der igen pause ved et vandhul og her blev den medbragte smurte frokost indtaget. Med fluenet på for nogles vedkommende. Alle på nær Ib og Inge-Lena badede og nød det afkølede søvand. Ikke just som strandene vi tidligere har besøgt, men helt sikkert et tilløbsstykke for de lokale! Det er ret sjældent de har muligheder for at bade i naturen herinde omkring…

Dette var turens varmeste dag, og med godt 44 grader gjorde det afkølede vand godt for alle. Også selvom de kun badede fødderne.

Vi så også hvor Aboriginerne får noget af alt deres ”ochre” fra. En tur omkring ”The Ochre Pits” viste ”klippeformationer” hvor lagene af aflejret og halvvejs forstenet ler lå i alle mulige forskellige farver. Disse lag er blevet brugt til deres hulemalerier/tegninger – og bruges også når de maler hinanden og sig selv. Jens fik lagt en lille krigsmaling, og blev anerkendt som den mest ab-originale i gruppen.

 

Tilbage på hotellet ventede en afkølet pool. Dog var der mange på hotellet i dag. Australia Day blev i Alice Springs fejret blandt lokale ved at storme hotellernes pools, og så var der ellers jam med lokale musikere og øl i stride strømme omkring bar og pool.

Vi spiste en sidste middag med vore tur-fæller fra Bern i Schweitz – og så var det ellers forholdsvist tidligt i seng. I hvert fald for den ældre generation som ikke magtede den helt store fejring af australiernes dag…

 

27.1.2010

 

Morgenmad og afgang til lufthavnen i ordentlig tid. Meeen, den gode tid blev ganske brugbar, da Lars efter et par hundrede meter, rådvild i ansigtet, råbte ”STOOOP, Jeg har glemt mit pas”. Han måtte pænt bede chaufføren vende om! Så tilbage til hotellet, og op på værelset efter passet.

Passet i lommen, så var vi helt klar til afgang fra Alice Springs. Flyveturen var smuk og denne gang sad vi godt for at se Uluru fra luften.

Perth var dejlig varm, så en slentretur rundt i byen – efter bogen… Jens fik indkøbt nyt surfboard, så han er glad. Tim var tilfældigvis på vej til Perth og kunne tage det med tilbage til MR. Heldigt han var i byen, ellers var det nok blevet lige rigeligt med oppakning for ham, når han drager sydpå igen.

Sidste aften med en dejlig varme fra dagens sol, nu skal vi hjem til -16 grader, mørke og brændeovnen.

 

Mens Jens bliver lidt endnu ;)

 

28.1.2010

 

Til morgen fik vi en god omgang morgenmad på hotellet. Mens Lars og jeg pakkede, gik mor og far en lille tur. Klokken 10 skal vi mødes med Mary, Annes mor, nede på museet i Perth. Så når mor, far og Lars lige at få et sidste skud historie og kultur, inden hjemrejsen kl.15.35.

Jeg tager ud til Megans familie, som har givet mig Logi for et par dage, inden jeg tager tilbage til MR.

 

29.1.2010

 

Jeg stod relativt sent op i dag. Jeg havde et moede med Fremantle Dockers kl.9.30. Moedet gav godt udbytte, og resultertede i at vores nystartede australsk fodboldklub, Randers Dockers, nu er Officiel Partner-klub med Fremantle Dockers, og de vil udstyre vores hold med alt det udstyr vi skal bruge, i forbindelse med kamp og traening.

Til aften tog jeg med Megan's foraeldre ud at spise, hvilket var rigtig hyggeligt. I morgen faar jeg et lift tilbage til Margaret River sammen med Josh. Han er oppe og se cricket i dag, saa han koerer ned i morgen middag.

 

30.1.2010

 

Til morgen gik jeg en tur sammen med Megans mor nede ved stranden i Fremantle, hvorefter vi fik en omgang brunch. Josh kom saa og hentede mig ved 1tiden, og saa gik det mod MR. Jeg koerte det meste af turen, da Josh havde haft en lang nat efter cricket-kampen.

Jeg er nu indlogeret hos familien=shepherdson igen, og der er blevet skrevet et par rotary-arrangementer og foedselsdage i kalenderen.

 

31.1.2010

 

Stod tidligt op i dag. Josh kom saa og hentede mig klokken 7. vi moedtes med drengerne nede ved vandet og surfede indtil ved 12tiden. Da jeg kom tilbage havde Lloyd lige et par smaa-opgaver i form af lidt bilvask. Derefter tog jeg ind tilJosh og saa lidt cricket med jenny, brian og josh. Kl.16 koerte josh og jeg saa ned til vandet igen, og fik et eftermiddags-surf. Jeg erfarede i denne omgang, hvordan det foeltes naar man bliver suget under af en 3meter boelge, og foedderne saa bliver snoerret sammen i ben-snoren. Jeg maatte holde vejret i paent lang tid, foer jeg fik loesnet rebet, og stroemmen gav slip paa mig. Lige en lille reminder om havets kraefter. Men udover det, var det et udemaerket surf.

Har lige lavet salat til aftensmaden, saa mon ikke der snart ryger en boef paa grillen. Staar tidligt op og skal ud og surfe igen i morgen. Saa hopper nok tidligt i seng.

 

1.2.2010

 

Stod op kl.5.45 i dag, men elendige boelger og meget lavt tidevande gjorde at bordet blev paa land til morgen, mens jeg tog en lille svoemmetur. Efter svoemmeturen koerte jeg tilbage og fik morgenmad, inden jeg moedtes med nogle af rotarianerne, for at stille en rotary-udstilling op i forbindelse med deres 50aars-jubilaeum. Efter dette tog Tim og jeg over og spiste lidt frokost, inden vi koerte hjem og gik igang med at bygge et nyt skur hjemme ved Lloyd og Anne. Vi naaede hele taget og en enkelt vaeg, saa der mangler bare 2 vaegge og et betongulv nu. Det skulle vi gerne naa i morgen. I morgen bliver boelgerne dog omkring 3meter og tidevandet noget hoejere, saa i morgen tidlig skulle der blive rigtig godt surf. Saa Tim og jeg har aftalt at vi foerst gaar igang med byggeriet klokken 10.

 

2.2.2010

 

Surfet var perfekt til morgen. Var i vandet inden 6, og surfede indtil ved 9tiden. Var bare super. Derefter hjem og hjaelpe Tim med at bygge paa skuret. Kl. 17 skulle jeg afsted med Rotary til RYLA, hvor der var inviteret til middag og underholdning. RYLA er en rotary-camp hvor unge laerer at staa frem som en leder, og teambuilding. Jeg deltog selv i camp'en for 4aar siden, saa det var sjovt at se hvordan camp'en havde udviklet sig indholdsmaessigt. Ganske god aften.

 

3.2.2010

 

Perfekt surf igen til morgen, men lidt lavvandet. Var i vandet omkring klokken 7, og var ude 8.30.

Da jeg pludselig saa revet i overfladen var det for sent. Saa boardet har faaet et par skrammer og da jeg roeg forover, tog jeg imod lidt skrammer i panden. Men, intet stoerre end at et par plastre kunne klare det, og Tim har lige laert mig at lave lidt glasfiber-reperationer... JA JA, man laerer skam hele tiden :)

 

4.2.2010

 

Tim og jeg var ude at surfe til morgen. Var ude ved et sted jeg ikke havde vaeret foer, men det viste sig at vaere super. Fik et par boelger, og Tim er heldigvis god til at give en tips og tricks naar man er der ude, saa laerer hele tiden lidt nyt. Havde dog en lidt sjov episode, inden vi kom i vandet. Stranden som vi surfede ved, ligger inden for Leeuwin National Park. I national parker maa man ikke medbringe hunde, saa da vi kom ned til vandet holdte der selvfoelgelig en Ranger-bil der nede. Tim saa dette og lod derfor hunden vente lidt i bilen. Da vi havde kigget lidt paa boelgerne og besluttede at vi ville ud, havde Rangeren stadig ikke vaeret at se. Derfor gik vi til bilen tog alt vores udstyr, og lukkede saa tom ud, saa han kunne komme med ned til vandet. Lige i det vi lukker hunden ud, kommer der saa endnu en Ranger-bil koerende, og den holder selvfoelgel;ig straks ud for os. Det er saa, for at goere tingene endnu bedre, Rob, hvis hus vi boede i over julen, som er kommet. Han beder os koere tilbage med hunden, og vi snakker saa lidt om turen sydover og saa videre. Tim beslutter saa paa vejen tilbage, at han ikke gider koere helt hjem for at koere tilbage igen, og holder derfor ind ad en 4WD-track, hvor han saetter tom af med en vandskaal. Idet vi saa kommer ud paa vejen igen, moeder vi Rob paa vej ned ad stiien. :) bare rigtig god timing. Vi skyndte os til stranden, og da vi kom tilbage efter Tom, var han der heldigvis stadig. Rob er sku en rar mand. Havde det vaeret en anden Ranger havde vi faaet en boede nede i nationalparken og nede paa stien ville Tom vaere blevet indfanget af kommunen, som strejfende hund, hvis Rob ellers havde indrapporteret den.

Efter en lang tur ved vandet, har vi bygget lidt mere paa skuret, saa nu mangler vi bare at stoebe gulvet, hvilket nok foerst bliver i naeste uge.

Til eftermiddag koerte jeg saa Amanda til bunburry, da hun skulle afsted til Sydafrika, til begravelse hos en bekendt.

 

5.2.2010

 

Igen surf til morgen, og derefter byggede Tim og jeg et hegn oppe ved Amanda's hus. Til aften var vi ude at spise med nogle af Tim's gamle venner, som jeg ogsaa tilbragte en del tid med sidst jeg var her. Var en rigtig hyggelig aften.

 

6.2.2010

 

Igen surf. :)

Og saa ellers bare fuldt ud afslapning. En tur til stranden, og saa mere afslapning.

Og saa 3gange 21aars foedselsdag nede i fodbold-klubhuset til aften. Var en rigtig god fest. Naermest en highschool reunion, eftersom stort set alle fra min aargang var der. var bare en rigtig god aften, og fik snakket med rigtig mange af mine gamle klassekammerater.. var en super aften.

 

7.2.2010

 

En snaert af toemmermaend, saa ingen surf til morgen, blot en svoemmetur. ellers har dagen budt paa afslapning og til aften viste de et mindeprogram for ofrene af de voldsomme braende i Victoria, nord for melbourne, for et aar siden. Var en meget rammende dokumentar om de lokalsamfund, familier og byer der blev fuldstaendig oedelagt af brandene.

 

9.2.2010

 

Koerte afsted mod Perth omkring kl.8.30. Moedtes med en god veninde Maggie og hendes barn paa 8mdr til frokost. Var rigtig hyggeligt. Vi laerte hinanden at kende i loebet af HandyCamp 2006, og hun er i dag coordinator for lejren, saa vi havde masser at snakke om. Hen paa eftermiddagen sagde vi paa gensyn og saa koerte jeg ind til Luther og Kyle, som jeg gik i skole med i Margaret River. Her havde vi en god aften med masser af Thai-mad, et par oel og nintendo-wii...

 

10.2.2010

 

Moede med Wade Spilcker fra Fremantle Dockers tidligt til morgen, hvor jeg fik et par traeningsbolde, til at tage med i baggagen, og faa styr paa hvad der bliver sendt til klubben i Randers. Derefter retur til MR, hvor jeg naaede at faa et surf, inden fodboldtraening.

 

12.2.2010

 

Spiste til aften hos min counsellor Julien og hans kone Jenny. Deres Datter Karen og kaereste var desuden hjemme i anledningen. Var en rigtig hyggelig aften med rigtig god mad. Fik desuden lidt af Juliens hjemmelavede honning med hjem, MUMS....

Jenny spurgte om jeg ville sidde model til et af hendes "male-moeder", hvilket jeg takkede ja til.. Bliver jo godt betalt for den slags :)

 

14.2.2010

 

Leeuwin koncert i dag. Tog afsted klokken 15, da jeg skulle hjaelpe med lidt arbejde der ude. Og da koncerten saa gik igang klokken 18.30, var der fri leg. Jeg sad sammen med Anne, Lloyd og co. og spiste og drak lidt vin, da pludselig midt i det noget daempede blues-funk-klisteragtige musik, 2 maend kommer loebende frem foran scenen og laver vejr-moeller og old-school-moves, med 5 security-maend i haelene. Det viste sig senere at det var Tim og Sully, som syntes der skulle lidt mere gang i musikken. Det kom der desvaerre foerst efter at Boz Scaggs og Michael McDonald havde spillet, og et meget festligt coverband spillede til afterparty'et... Men nu en rigtig god aften med god vin og masser af god musik.

 

15.2.2010

 

I dag har Tim og jeg stoebt betongulv i det nye skur. Kan lige naevnes at, naar man ikke kan faa en cementbil ind, saa er det haardt arbejde. For det betyder at det hele skal haandmixes i en cementblander. God traening, men faldt i soevn klokken 21 og sov til klokken 9.. var bare bombet.. men cementgulvet er sku blevet fint. ca 25 kvadratmeter af slags'en...

 

27.2.2010

 

Så er Jens hjemme i DK efter 31timers rejse. Koldt og vådt. Overrasker Frida i eftermiddag, og i morgen overrasker jeg familien til barnedåb. :)